Press release -

Hareskovens svampe og natur - foto fra ture året rundt

PRESSEMEDDELELSE 17 JAN 2017

Hareskovens svampe og natur er månedlige svampe- og naturture med udgangspunkt i Hareskov Station. Turene afholdes d. tredie søndag i hver måned året rundt.

Der er ingen tilmelding, og der er ca. 600 på turenes emailliste foruden en Facebookgruppe og annoncering i Svampeforeningens turblad (svampe.dk) og på hjemmesiden for BioNyt Videnskabens Verden (bionyt.dk). Seneste tur var nr. 78.

Baggrunden for turene er at dette sted besøges af særlig mange børn (børnehaveklasser og skoleklasser) samt forældre med børn, og tanken er, at man ved at give en grundig beskrivelse af et sådant lokalområde kan gøre det lettere for pædagoger og lærere at vejlede i, hvilke organismer (svampe og andet), som man finder på stedet.

På den seneste tur d. 15. jan. 2017 fandt de 11 deltagere, der deltog på denne vintertur, f.eks. et kranie af grævling, så fiskehejre og musvåge, hørte bogfinke, musvit, blåmejse og gærdesmutte, fandt grankogle bearbejdet af mus samt fandt ca. 30 svampearter på ca. 1½ time.

Turene dokumenteres med foto og artslister på www.uglesiden.wikispaces.com/hareskoven.

Der er tilknyttet en ledergruppe af svampekyndige. Projektet ledes af biolog Ole Terney, der er redaktør af BioNyt Videnskabens Verden (bionyt.dk). Deltagerne betaler 20 kr, men prisen for børn er MINUS 10 kr. Abonnenter af BioNyt Videnskabens Verden har gratis adgang, og ikke-abonnenter får et blad foræret, så de kan lære bladet at kende. BioNyt Videnskabens Verden er det ældste populærvidenskabelige tidsskrift om naturvidenskab i Danmark. Årsabonnement koster mellem 385 og 585 kr. (bionyt.dk)

Related links

Topics

  • Education

Categories

  • folkeskolen
  • pædagogik
  • biologi
  • skovens natur
  • skovens dyr
  • unge og natur
  • børn og natur
  • svampeekskursioner
  • svampeture
  • hareskoven
  • svampe
  • naturvejledning
  • naturformidling
  • natur

Regions

  • Hovedstaden

BioNyt Videnskabens Verden (bionyt.dk) er det ældste populærvidenskabelige tidsskrift i Danmark om almen naturvidenskab. Falkonergårdsvej 4. 1959 Frederiksberg C. Abonnement 385 - 585 kr pr. år. Tlf. (45) 21729908. bionyt@gmail.com