Hyppige bloddonorer lever længst

Den lange nål, der borer sig ind i huden, og den mørkerøde væske, der strømmer gennem en tynd plastikslange, kan få det til at svimle for øjnene. Men selv hvis du har brug for et hvil og to dybe indåndinger efter en blodtapning, er det ikke ensbetydende med, at underskuddet af blod får fatale følger, skriver Videnskab.dk

Et nyt studie konkluderer nemlig, at donorer, der ofte får tappet blod, ikke har større risiko for at miste livet de næste år frem i tiden, end donorer, som sjældent er blevet tappet. Resultaterne antyder endda, at de, der giver mest blod, overlever længere, end dem der kun har givet blod få gange.

Dermed mener forskerne én gang for alle at have vist, at det ikke skader overlevelsen at donere blod.

- Min reaktion på resultaterne er først og fremmest lettelse. I og med at dem, der har doneret meget, lever længere end dem, der har doneret lidt, er der intet belæg for, at der er noget farligt ved at donere blod, siger professor Henrik Ullum fra Københavns Universitet, som står bag studiet.

Som det ser ud nu, ved lægerne, at bloddonation kan give bivirkninger som besvimelse, nær-besvimelse og smerter ved fejlstik. Men forskerne ønskede med studiet at finde ud af, om det kan have mere skadelige virkninger for de mange bloddonorer at komme i jernmangel efter en bloddonation.

De har derfor sammenlignet data om millioner af bloddonerer fra både Danmark og Sverige i et stort registerstudie.

- Det er verdens største datasæt på det her område. Skandinavien er det eneste sted, hvor man kan skrive sådan en artikel, fordi det er det eneste sted, der har den slags registre, siger Henrik Ullum til Videnskab.dk.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Transfusion. Du kan læse mere om det her.

Historien er også blevet bragt i Jyllands-Posten, B.T. og Søndagsavisen.