Styrelse undersøger muligheder for homoseksuelle bloddonorer

Trods politisk flertal, nye og bedre tests og behandlingsmetoder for blodsygdomme som HIV må homoseksuelle mænd ikke donere blod i Danmark. Men nu åbner Styrelsen for Patientsikkerhed for at kopiere andre landes erfaringer med at sætte mænd, der har sex med mænd, i en 12-måneders karantæne, hvis patientsikkerheden er i orden.

Åbning: Tilbage i 80'erne satte aids, den internationale dagsorden og dræbte flere millioner mennesker på verdens plan. Sygdommen ramte især homoseksuelle mænd. I dag er de medicinske muligheder for at opdage og behandle den dødbringende sygdom markant forbedrede, men risikoen for at sprede sygdommen via doneret blod har fået Styrelsen for Patientsikkerhed til at opretholde et livslang karantæne for mænd, der har været sammen med mænd. Indtil nu.

- Styrelsen for Patientsikkerhed er i øjeblikket ved at undersøge mulighederne og aspekterne ved at tillade mænd, der har sex med mænd, at donere blod efter en given karantæneperiode, som samtidig tager hensyn til patientsikkerheden, som i alle tilfælde kommer i første række, siger Karsten Bech, overlæge og sektionsleder hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det kommer i kølvandet på, at der af flere omgange har tegnet sig et politisk flertal i folketinget, som vil lade homoseksuelle mænd donere blod, ligesom statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i marts tilkendegav sin støtte til, at homoseksuelle mænd må donere blod i radioprogrammet Go' Morgen P3.

Åben for copy paste-løsning

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er årsagen til, at homoseksuelle mænd generelt er udelukket fra at være bloddonorer en øget risiko for overførsel af blodoverførte sygdomme som HIV-infektion og leverbetændelse på grund af deres seksuelle adfærd. Men selvom den medicinske behandling af HIV-smittede er blevet meget bedre, og de HIV-smittede, der er i medicinsk behandling, har en lav smitterisiko, har Styrelsen for Patientsikkerhed ikke ville ændre reglerne.

- Det er sådan, at der er cirka 200.000 bloddonorer i Danmark. Det er reelt set for mange i forhold til vores blodforbrug, og så kan man jo tillade sig at være enormt restriktive. Det må ikke ske, at man kommer hjem med en blodoverført sygdom, når man har fået blod på et dansk hospital. Patientsikkerheden kommer altid i første række, og derfor skal vi også være hundrede procent sikre, før vi ændrer noget, siger overlægen.

De nye testmuligheder om forsøg fra andre lande gør dog, at styrelsen nu tager det totale forbud op til overvejelse. I starten af det nye år skal styrelsen aflevere en kvartals status til Sundheds- og Ældreministeriet med fokus på andre landes erfaringer med at indsætte en karantæneperiode for homoseksuelle mænd og deres donorudvælgelse. Karsten Bech er derfor ikke afvisende overfor, at forbuddet får en anden ordlyd inden for de nærmeste år, men lader det være op til en politisk beslutning.

- Hvis erfaringerne er gode fra de lande, som har lavet en mere liberal adgang, så vil vi gerne lave en copy and paste. Det skal bare være 100 procent sikkert for patienterne, siger han.