Gå til indhold
BMW Concept 4
BMW Concept 4

Pressemeddelelse -

BMW på Frankfurt Motor Show

På BMW standen på Frankfurt Motor Show er temaet fremtidens køreglæde. De besøgende kan se frem til en række visionære koncepter og verdenspremierer.

BMW Concept 4

Med BMW Concept 4 viser BMW essensen af en fremtidsorienteret coupé, som samtidig er et bud på den næste generation af BMW 4-serie Coupé.

Den karakteristiske kølergrill, markante luftindtag og det skulpturelle design garanterer performance og understreger, at her er tale om en ægte køremaskine.

Proportionerne på konceptbilen viser en langstrakt motorhjelm, lang akselafstand, flydende taglinje og korte udhæng. Alt sammen er med til at skabe en moderne, elegant og dynamisk silhuet.

Formen og designet giver klare referencer til klassikere som BMW 328 eller BMW 3.0 CSi, og understreger BMW’s lange og succesfulde historie med produktionen af coupéer.

Farven på konceptbilen er ”Forbidden Red”. Den udtryksfulde farve gør bilens overflader særligt levende, som med lys på er dyb rød, men som i skygge har en næsten sort effekt.

BMW i Hydrogen NEXT

Med premieren på konceptbilen BMW i Hydrogen NEXT demonstrerer BMW evnen til at komplementere den elektriske portefølje med brintdrevet brændselscelleteknologi.

BMW har siden 2013 samarbejdet med Toyota omkring brintdrevne biler, og begge koncerner tiltrådte i januar 2017 ”Hydrogen Council” sammen med 11 ledende energi-, transport- og industrifirmaer. I juni 2019 er tallet af medlemsfirmaer steget til 60.

BMW har igennem et stykke tid testet et antal BMW 5-serie GT med en drivlinje udviklet sammen med Toyota.

I 2022 lancerer BMW den næste generation af brintdrevne biler med en mindre serieproduktion baseret på den nuværende BMW X5. Fra 2025 vil BMW tilbyde brintdrevne biler i en større skala.

BMW Vision M NEXT

Konceptbilen BMW Vision M NEXT blev vist første gang i München i juni måned til #NEXTGen eventen i BMW Welt.

Hybridbilen BMW Vision M NEXT har elmotor på både for- og bagaksel for at muliggøre kørsel med både baghjulstræk og firehjulstræk. Dette komplementeres af en firecylinders benzinmotor. Bilen har en samlet ydelse på 600 hk, topfart på 300 km/t og en acceleration fra 0 til 100 km/t på kun tre sekunder. Rækkevidden på ren el er 100 km.

BMW X6

Der er verdenspremiere på den helt nye BMW X6, som lanceres i Danmark i november. Det er tredje generation af bilen, som lanceres med fire forskellige motorvarianter: BMW X6 xDrive40i med en 3,0 liters sekscylindret benzinmotor med 340 hk, BMW X6 M50i med 4,4 liters V8-benzinmotor og 530 hk, BMW X6 xDrive30d med en 3,0 liters sekscylindret dieselmotor og 265 hk samt BMW X6 M50d med en 3,0 liters sekscylindret dieselmotor med 400 hk.

BMW X6 vil på standen også blive udstillet i en helt ny farve, som aldrig er set før - Vantablack®. Den unikke farve er et resultat af et samarbejde mellem BMW og Surrey NanoSystems. Vantablack® er noteret som ”world’s blackets black” – mere sort bliver det ikke! Farven absorberer mere end 99% af alt lys. Dette gør, at bilen næsten opfattes som todimensionel, fordi det menneskelige øje ikke kan registrere mange af bilens detaljer.

BMW 1-serie

Der er premiere for den helt nye BMW 1-serie, som lanceres i Danmark i slutningen af september.

Der kan vælges mellem to benzinmotorer og tre dieselmotorer: BMW 118i med 140 hk, BMW M135i xDrive med 306 hk, BMW 116d med 116 hk, BMW 118d med 150 hk samt BMW 120d xDrive med 190 hk.

Den nye generation fås med enten forhjulstræk eller firehjulstræk. Firehjulstræk er standard på BMW 120d xDrive og BMW M135i xDrive.

De danske priser starter ved kr. 330.000 for BMW 118i Sport Line.

BMW 3-serie Touring

Den helt nye BMW 3-serie Touring bliver også lanceret i Danmark i slutningen af september.

Modelprogrammet rummer fra lanceringstidspunktet en benzin- og to dieselmotorer: BMW 330i Touring med 258 hk, BMW 320d Touring med 190 hk samt BMW 330d xDrive Touring med 265 hk. Allerede fra november udvides programmet med yderligere en benzinmotor samt den sekscylindrede benzinmotor i BMW M340i xDrive Touring med 374 hk.

Fra juli 2020 tilbydes ligeledes en plug-in-hybrid i BMW 330e Touring med en rækkevidde på ren el på 63 km og en samlet ydelse på 252 hk. Ved brug af XtraBoost-funktionen, kan ydelsen i op til 10 sekunder øges til 292 hk, som sender bilen fra 0-100 km/t på 6,1 sekunder.

De danske priser starter ved kr. 482.986 for BMW 320d Touring Connected.

BMW X1

Den opdaterede BMW X1 er netop kommet med nye designdetaljer og ny teknik. I marts 2020 vil bilen ligeledes kunne fås som plug-in-hybrid i form af den helt nye BMW X1 xDrive25e. BMW TwinPower Turbo-benzinmotoren er på 125 hk og elmotoren på 95 hk. Bruttokapaciteten på højspændingsbatteriet er 9,7 kWh, og rækkevidden på ren el bliver over 50 km.

Modeller, der fås i Danmark nu er BMW X1 sDrive18i, BMW X1 sDrive20i, BMW X1 xDrive20i, BMW X1 xDrive25i, BMW X1 sDrive16d, BMW X1 sDrive18d, BMW X1 xDrive18d, BMW X1 sDrive20d samt BMW X1 xDrive20d.

De danske priser starter ved kr. 402.140 for BMW X1 sDrive18i Advantage.

BMW 8-serie Gran Coupé

BMW 8-serie Gran Coupé, som lanceres i Danmark i oktober måned, er et elegant og luksuriøst eksempel på BMW’s nye designsprog. Kendetegnende for den nye Gran Coupé er et lavt tyngdepunkt, perfekt vægtfordeling, letvægtskonstruktion med aluminium, magnesium og kulfiberforstærket plast samt en meget aerodynamisk konstruktion.

Ved lanceringen fås bilen i fire modelvarianter: BMW 840i Gran Coupé med sekscylindret benzinmotor og 340 hk, BMW 840i xDrive Gran Coupé med firehjulstræk, sekscylindret benzinmotor og 340 hk, BMW M850i xDrive Gran Coupé med firehjulstræk, V8-benzinmotor og 530 hk samt BMW 840d xDrive Gran Coupé med firehjulstræk og sekscylindret dieselmotor med 320 hk.

De danske priser starter ved kr. 1.677.883 for BMW 840i Gran Coupé.

BMW M8 Coupé og BMW M8 Cabriolet

Begge modeller byder på ren og rå køreglæde og lanceres i Danmark i oktober måned som BMW M8 Competition Coupé med 625 hk og en acceleration fra 0-100 km/t på kun 3,2 sekunder samt BMW M8 Competition Cabriolet, ligeledes med 625 hk og en acceleration fra 0-100 km/t på 3,3 sekunder.

Begge biler er bygget ud fra at skulle kunne yde det maksimale både på racerbanen, men også på almindelig landevej. Dette er gjort ved hjælp af letvægtsmaterialer, lavt tyngdepunkt, bred sporvidde og en perfekt aerodynamik.

Hele modelprogrammet inkl. Limited Editions

Hele BMW’s modelprogram vil naturligvis være at finde på standen, herunder også flere nyheder som en specialudgave af BMW i3s Edition RoadStyle og BMW i8 Ultimate Sophisto Edition. Begge biler kommer med speciallakeringer og udstyr, og fremstilles i et limiteret antal på henholdsvis 1.000 og 200 styk.

Der er altså nok at se på og opleve for de besøgende på BMW standen, når udstillingen åbner for offentligheden den 12. september.

#

Emner

Kategorier


BMW Group

Med de fire mærker BMW, MINI, Rolls-Royce og BMW Motorrad, er BMW Group verdens førende premium producent af biler og motorcykler, som også tilbyder finansielle ydelser og mobilitetsservice. BMW Group har 31 produktionsanlæg i 15 lande samt forhandlernetværk i 140 lande.

I 2018 solgte BMW Group 2.490.000 biler og 165.000 motorcykler på verdensplan. Omsætningen i 2018 var 97,480 mia. euro og overskuddet før skat var 9,815 mia. euro. Koncernen havde per 31. december 2018 en global arbejdsstyrke på 134.682 medarbejdere.

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, omfattende produktansvar og et klart fokus på ressourcebevarelse, en integreret del af koncernens strategi.

Kontakt

Mette Bøgeskov Lolholm

Mette Bøgeskov Lolholm

Pressekontakt Corporate Communications Manager BMW og MINI +45 22 139 229

Relateret materiale

Relaterede events

Ren køreglæde

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2023 – for 12. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.