Gå til indhold
MINI på Frankfurt Motor Show

Pressemeddelelse -

MINI på Frankfurt Motor Show

De besøgende på MINI standen på Frankfurt Motor Show kan se frem til lidt af en fest. Der er nemlig verdenspremiere på MINI Cooper SE – den første fuldelektriske MINI. Samtidig har MINI i år 60 års jubilæum og kan fejre, at man siden produktionsstarten i 1959 har rundet 10 millioner biler. For at markere dette, vil der på standen være en helt speciel MINI 3-dørs ”60 Years Edition”. Der er ligeledes lancering af den opgraderede plug-in-hybrid MINI Cooper S E Countryman.

MINI Cooper SE – helt elektrisk

Der er verdenspremiere på MINI Cooper SE – den første fuldelektriske MINI, som lanceres i Danmark i marts måned 2020.

Bilen har en elmotor på 184 hestekræfter og 270 Nm. Rækkevidden er op til 232 km på en opladning (WLTP). Ladekapaciteten er 50 kW og batterikapaciteten 32,6 kWh.

Når bilen lanceres i Danmark vil den kunne fås med tre forskellige pakker, som udover det omfangsrige standardudstyr indeholder:

  • Essential med MINI Connected Navigation: kr. 264.900.
  • Experience med MINI Connected Navigation Plus: kr. 284.400.
  • Maximise med MINI Connected Navigation Plus, læderindtræk og panorama glassoltag: kr. 300.000.

MINI Cooper S E Countryman ALL4 – opgraderet batteri

Batterikapaciteten er i plug-in-hybriden opgraderet fra 7,7 til 10,0 kWh, hvilket resulterer i hele 30 % længere rækkevidde, som nu er op til 57 km på en opladning. Hybridsystemet består af en trecylindret benzinmotor og en elektrisk motor, som samlet yder 224 hestekræfter. Det hybridspecifikke firehjulstræk (ALL4) sender kræfterne til for- og baghjulene, alt efter behov. I forbindelse med opgraderingen er det samlede forbrug sænket med cirka 20 %, så bilen nu kører mellem 47,6 og 52,6 km/l og CO2-udledningen er mellem 43 og 47 g/km (afhængig af dæk og hjulstørrelse).

Elektrificeret fremtid i Norden

Anders Brocknäs, President MINI Northern Europe, udtaler: ”På nordisk plan har vi allerede mange forhåndsbestillinger på MINI Cooper SE. I 2020 forventer vi, at op mod 40 % af MINI salget i den nordiske region vil være elektrificeret. Med den fuldelektriske MINI Cooper SE og den opgraderede MINI Countryman plug-in-hybrid er vi godt forberedte til den elektriske fremtid”.

MINI fejrer 60 års jubilæum

For at markere 60-års dagen kan de besøgende i Frankfurt se frem til udstillingen af en helt speciel MINI 3-dørs ”60 Years Edition”. Samtidigt kan man blive fristet af en række cool tilbehør, både til bilen og til ejeren, fra den unikke ”60 Years Lifestyle Collection”.

MINI standen er altså et sandt festfyrværkeri af fremtidig elektrisk køreglæde med glimt tilbage til den fantastiske historie, som MINI har budt på igennem de sidste 60 år.

#

Emner

Kategorier


BMW Group

Med de fire mærker BMW, MINI, Rolls-Royce og BMW Motorrad, er BMW Group verdens førende premium producent af biler og motorcykler, som også tilbyder finansielle ydelser og mobilitetsservice. BMW Group har 31 produktionsanlæg i 15 lande samt forhandlernetværk i 140 lande.

I 2018 solgte BMW Group 2.490.000 biler og 165.000 motorcykler på verdensplan. Omsætningen i 2018 var 97,480 mia. euro og overskuddet før skat var 9,815 mia. euro. Koncernen havde per 31. december 2018 en global arbejdsstyrke på 134.682 medarbejdere.

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, omfattende produktansvar og et klart fokus på ressourcebevarelse, en integreret del af koncernens strategi.

Kontakt

Mette Bøgeskov Lolholm

Mette Bøgeskov Lolholm

Pressekontakt Corporate Communications Manager BMW og MINI +45 22 139 229

Relateret materiale

Relaterede events

Ren køreglæde

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2024 – for 13. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.