Nyhed -

100.000 danskere til Azorerne

Bravo Tours har nu haft de portugisiske øer som rejsemål i ti år

Århundredets charternyhed, sagde pressen, da Bravo Tours i 2004 præsenterede Azorerne som nyt rejsemål.

Mange danskere kendte dengang kun Azorerne som et sted, der blev nævnt i vejrudsigterne. Siden har 96.793 danskere været på Azorerne med Bravo Tours, og i flere år har danskere ligget øverst på listen over antallet af udenlandske turister på de smukke øer i Atlanterhavet.

- Vi nærmer os gæst nummer 100.000, så Azorerne er helt klart vores mest populære rejsemål gennem i vores 15-årige historie. Azorerne er et så eksotisk rejsemål, så vi i de første år fik mange nye kunder, der ikke tidligere havde været på charterrejse, men havde foretrukket fjerne rejsemål og rundrejser, siger Bravo Tours’ administrerende direktør, Peder Hornshøj.

Danskere, der har besøgt Azorerne, fremhæver især naturen, når de fortæller om oplevelserne på Atlanterhavsøerne - de frodigt grønne vulkansider, kratersøerne, de levende hegn af milliarder af hortensiaer, vandrestierne, vandfaldene og hvalsafarierne.

Portugals turistchef i Danmark, Stig Kaspersen, glæder sig naturligvis over de portugisiske øers succes.

- Azorerne har altid været kendt af lystsejlere, der benyttede øerne som mellemstationer, når de krydsede Atlanterhavet. Tidligere var det besværligt at komme til Azorerne med fly, men da Bravo Tours gjorde Azorerne til charterrejsemål voksede besøgstallet voldsomt, siger Stig Kaspersen. 

Bravo Tours flyver i sommer til Azorerne fra Billund, København og Aalborg.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • azorerne
  • rejse
  • oplevelser
  • ferie
  • Bravo Tours

Kontakt

Peder Hornshøj

Pressekontakt Administrerende direktør

Gitte Søndergaard

Pressekontakt Kommerciel direktør Mobil: +45 21 74 79 00