Pressemeddelelse -

5-stjernet luksus – i en liga for sig!

Forestil dig en verden af luksus – golfbaner blandt de bedste i Europa og eksklusive resorts, hvor detaljerne højner ferieoplevelsen.

Området findes, det ligger i Peloponnes. En solbeskinnet dal, der grænser op til det krystalblå Ioniske Hav – og alligevel er ganske ukendt. Turisterne har indtil nu foretrukket de hvide sandstrande på de græske øer, formentligt ganske uvidende om, hvilket fantastisk paradis, der i dag ligger på fastlandet.

- Jeg har ganske enkelt aldrig oplevet noget lignende. Man kan ikke undgå at blive betaget af Costa Navarino. Kaptajn Vassilis har skabt et vidunder – han har helt sikkert skelet til de bedste luksushoteller og golfbaner i fx Belek i Tyrkiet, og så blot forfinet begrebet endnu mere, siger Peder Hornshøj, der er adm. direktør i Bravo Tours, og fortsætter:

- Costa Navarino giver begrebet ’5-stjernet’ en helt ny betydning!

Historien om Vassilis

Det tog intet mindre end 15 år for Constantakopoulos – bedre kendt som kaptajn Vassilis – at skabe Costa Navarino – Grækenlands største turistprojekt nogensinde. Målet var enkelt; at skabe det bedste turistområde i hele landet.

I mere end 20 år sejlede Kaptajn Vassilis verden rundt. For nogle en drøm, men for kaptajnen en nødvendighed. Han ønskede mere end noget andet at vende tilbage til sit hjemland – at vise hele verden, hvor fantastisk Costa Navarino er og samtidig give de lokale muligheden for at blive boende.

- Min far gentog mange gange, at han ikke ønskede for nogen, at de var nødt til at rejse væk for at finde arbejde, siger Vassilis søn, Achilles Constantakopoulos.

Og så handlede det mest af alt om håb og drømme – om en lysere fremtid midt i en dyb økonomisk krise. Det har Vassilis i storstilet stil været med til at give den græske lokalbefolkning. I dag kommer mere end 70 % af personalet på hotellerne fra de omkringliggende landsbyer.

Nyt golfparadis

Tidligere var golfferie sjældent noget, man koblede sammen med en rejse til Grækenland. Banerne var ganske enkelt ikke gode nok til at måle sig med hverken Spanien eller Tyrkiet. Men det er ændret nu, endda med baner blandt Europas bedste.

- Jeg har besøgt mange golfdestinationer, men aldrig noget i nærheden af Costa Navarino. Det er mesterskabsbaner i et varieret og smukt landskab med en imponerende høj standard. Det er kuperede greens, brede fairways og udfordringer for alle. Det fås ganske enkelt ikke bedre, siger Peder Hornshøj.

Den første bane ”Dunes” var klar i 2009, men lå uberørt indtil 2010 for at sikre de bedste forhold. Året efter åbnede ”The Bay Course”.

En verden af faciliteter 

Én ting er sikkert, du kommer ikke til at mangle noget på din ferie, hvis du holder den ved Costa Navarino. Det er strande, der flere gange har været nomineret til at være blandt verdens ti bedste. Tæt derved ligger fiskerbyen Pylos, en stadig uberørt perle uden turister.

Costa Navarino har indtil nu to eksklusive luksus-resorts. Her kan du spille golf, nyde den formidable spa, få en gastronomisk oplevelse og dyrke flere former for sport. Det ideelle valg uanset man rejser med børn og vil bruge hotellets eget vandland og børneklub eller som par på en romantisk ferie med egen pool. Samtidig er beliggenheden perfekt til endnu flere oplevelser.

- En sejltur på Det Ioniske Hav, en tur til olivenlunde for at se, hvordan olivenolien bliver til eller historiske oplevelser ved den græske borg i Pylos. Mulighederne er mange, hvis du ikke blot vil nyde de imponerende resorts og golfbaner – i en liga for sig, slutter Peder Hornshøj. 

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Bravo Tours er blandt Danmarks tre største rejsebureauer med rejser til spændende og populære rejsemål over hele verden – altid med dansktalende rejseledere.

Bravo Tours tilbyder  Solferie, Safari, Rundrejser, Golfrejser, Kombinationsrejser. Oplevelsesrejser og Grupperejser, der giver minder for livet.

Bravo Tours har hovedkontor i Herning og et salgskontor i København.

Bravo Tours er medlem af charterrejsearrangørernes brancheorganisation (RiD) og Rejsegarantifonden og følger altid Rejseankenævnets retningslinjer og afgørelser.

Følg Bravo Tours på Facebook, Instagram, Pinterest, Google+, YouTube, Twitter eller bliv inspireret på vores rejseblog.

Kontakt

Peder Hornshøj

Pressekontakt Administrerende direktør

Gitte Søndergaard

Pressekontakt Kommerciel direktør Mobil: +45 21 74 79 00