Pressemeddelelse —
Det forjættede land
Bravo
Tours satser igen på at gøre Israel til charterferiemål
Eilat ved Det Røde Hav bliver nyt
charterrejsemål fra januar 2014, når Bravo Tours starter direkte flyvninger fra
Aalborg og København.
Eilat
er kendt af tusinder af danskere, der har oplevet skønne strande, delfiner,
tusinder af farvestrålende fiskearter og ørkennatur, hvor Israel, Egypten og
Jordan mødes ved Aqaba-bugten.
Den
moderne ferieby med 55.000 indbyggere ligger ved Rødehavets nordlige ende i det
sydligste Israel adskilt af næsten 200 km ørken og bjerge fra resten af Israel.
-
Eilat hører naturligt hjemme i et charterrejseprogram, synes vi. Og nu gør vi
det muligt for de tusinder af danskere, der gerne vil opleve ”det forjættede
land”. Vi ville have startet i Eilat for et år siden, men valgte at udsætte
starten til forholdene i Israel var mere stabile.
Israel
er et fantastisk rejseland med historiske byer og steder, der indgår i vores
otte-dages Israel-rundrejse. Her oplever man en række af de betydende religiøse
steder, siger Peder Hornshøj.
Eilat
er et godt udgangspunkt for udflugter til Det Døde Hav og til nabolandet
Jordan. Saltindholdet i Det Døde Hav stiger konstant og er nu 32 procent.
Dykning i Det Røde Hav er en af de store attraktioner, men både byen og omegnen
giver gode oplevelser. De største oplevelser får man dog sikkert på udflugter
til fx den hellige stad, Jerusalem, der er centrum for tre af verdens største
religioner.
Hotelområdet
i Eilat ligger ved en lang, skøn, børnevenlig sandstrand med lunt og dejligt
vand. Der er alle former for vandsportsaktiviteter og sejlture på Det Røde Hav.
Eilat er også kendt som et sted, hvor man lever det ”gode liv”, med masser af
dejlige restauranter, cafeer og et spændende natteliv.
Emner
- Kunst, kultur, underholdning
Kategorier
- Bravo Tours
- ferie
- rejser
- israel
- eilat
- vinterferie
Bravo Tours er blandt Danmarks tre største rejsebureauer med rejser til spændende og populære rejsemål over hele verden – altid med dansktalende rejseledere.
Bravo Tours tilbyder Solferie, Safari, Rundrejser, Golfrejser, Kombinationsrejser og Grupperejser, der giver minder for livet.
Bravo Tours har hovedkontor i Herning og et salgskontor i København.
Bravo Tours er medlem af charterrejsearrangørernes brancheorganisation (RiD) og Rejsegarantifonden og følger altid Rejseankenævnets retningslinjer og afgørelser.