Pressemeddelelse -

Ferieklassikerne hitter igen – igen

Ordet ferieklassiker rimer til vinter på Gran Canaria og Tenerife – og det har det gjort i mere end 30 år. Igen i år indtager Gran Canaria en klar førsteplads, når danskerne bestiller deres efterårs- og vinterferie.

- Vi må bare indrømme, at De Kanariske Øer er evig populære. De formår at skabe en stemning, der får de danske gæster til at bestille den næste ferie, allerede inden de lander i Danmark. Det er gode strande, godt vejr, indbydende hoteller og gode oplevelser, siger Peder Hornshøj, der er adm. direktør i Bravo Tours.

Og så kan de noget, meget få rejsemål formår – de har noget til enhver.

- Kanarieøerne har skræddersyede muligheder, uanset om du vil opleve, slappe af eller være aktiv på din ferie. Det giver mulighed for at holde en ægte drømmeferie uanset, hvem du rejser sammen med, og hvilke interesser de har, siger Peder Hornshøj, og tilføjer:

- Så har de jo den kæmpe fordel, at de kun ligger en kort flyvetur væk. På blot fem timer kan du skifte det triste danske vintervejr ud med sikker sol og varme.

De nye klassikere
De to mest populære er og bliver de to største og mest kendte; Tenerife og Gran Canaria. Men også Lanzarote og Fuerteventura har vundet danskernes hjerte.

Lanzarote er den mest charmerende af de kanariske øer. Et unikt landskab, gode strande, mange solskinstimer og det gode ferieliv i de dejlige feriebyer.

- Og så passer man rigtigt godt på øen og er ret strikse med, at det ikke skal udvikle sig til at blive en turistfælde. Det kan jeg godt li’, siger Peder Hornshøj.

- Fuerteventura har oplevet et sandt boom de seneste år. Man får vanvittigt meget ferie for pengene. De mange flotte hoteller direkte på stranden er meget prisbillige i forhold til mange andre rejsemål, og mange steder finder man strande, der mest af alt minder om Caribien, fortæller han.

Gensynsglæde = mere ferie
Når danskerne rejser tilbage til Gran Canaria eller en af de andre Kanariske Øer, opstår der ifølge Bravo Tours-direktøren en bestemt følelse: gensynsglæde.

- Vi kender alle følelsen af at komme hjem – og lige præcis den følelse, får mange af vores gæster, når de rejser til De Kanariske Øer. Smilet bredder sig bare ved tanken, siger han.

Og gensynsglæden giver for mange gæster følelsen af, at de får mere ferie for pengene.

- Vores gæster kender ofte hotellet eller området. De er klar til at holde ferie straks efter ankomsten. De skal ikke bruge tid på at finde vejen til stranden eller den gode restaurant. Ferie er dyrebar tid og på denne måde, får man mest mulig ud af den, siger Peder Hornshøj.

Over 70 % af rejseselskabets rejsende rejser til netop De Kanariske Øer, når de holder deres ferie i udlandet i vinterhalvåret. Bravo Tours flyver fra Kastrup og Billund til alle de fire Kanariske Øer fra oktober til april og fra Aalborg til Gran Canaria, Tenerife og Fuerteventura fra december til april. 

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Bravo Tours er blandt Danmarks tre største rejsebureauer med rejser til spændende og populære rejsemål over hele verden – altid med dansktalende rejseledere.

Bravo Tours tilbyder  Solferie, Safari, Rundrejser, Golfrejser, Kombinationsrejser. Oplevelsesrejser og Grupperejser, der giver minder for livet.

Bravo Tours har hovedkontor i Herning og et salgskontor i København.

Bravo Tours er medlem af charterrejsearrangørernes brancheorganisation (RiD) og Rejsegarantifonden og følger altid Rejseankenævnets retningslinjer og afgørelser.

Følg Bravo Tours på Facebook, Instagram, Pinterest, Google+, YouTube, Twitter eller bliv inspireret på vores rejseblog.

Kontakt

Peder Hornshøj

Pressekontakt Administrerende direktør

Gitte Søndergaard

Pressekontakt Kommerciel direktør Mobil: +45 21 74 79 00