Pressemeddelelse -

Nye rejsemål hos Bravo Tours

Flere muligheder for afslappende badeferie og oplevelsesrejser over hele verden
Bravo Tours tager for første gang den portugisiske ø Madeira på vinterprogrammet. Ved katalogpræsentationen fortalte administrerende direktør Peder Hornshøj, at det er ønsker fra mange gæster, der har skabt plads til Madeira i programmet.

- Mange af vore gæster kender Portugals andre øer, Azorerne, i Atlanterhavet, og vi har desuden fire af de spanske Kanariske Øer på vinterprogrammet, så det er med stor glæde, at vi nu får Madeira med, siger Peder Hornshøj.

Bravo-direktøren glæder sig også over at byde Hurghada i Egypten velkommen tilbage i programmet.

- Det har været svært at undvære Egypten. Det er et fantastisk rejseland, som mange danskere gerne besøger igen og igen, siger Peder Hornshøj.

Det samme gælder Thailand, hvor Bravo Tours fra den kommende vinter udvider med fem nye rejsemål og ud over rundrejser nu tilbyder syv fantastiske rejsemål såvel på fastlandet som på eksotiske øer.

Bravo Tours startede i vinteren 2014 med charterrejser til Mombasa i Kenya fra Billund Lufthavn. Kombinationen af badeferie ved Det Indiske Ocean og safari i verdens største safariområde, Tsavo, blev så godt modtaget, at Bravo Tours fra vinteren 2015 udvider antallet af afgange og ny flyver både fra Billund og København.

Ud over det omfattende charterrejseprogram tilbyder Danmarks tredjestørste rejsearrangør en række rundrejser på op til tre ugers varighed i nogle af verdens fjerne egne. Blandt årets rundrejsenyheder er en række oplevelsesrejser i Sydafrika, Indien, Malaysia og Myanmar (tidligere Burma).

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • transport
  • fly
  • ferie
  • rejse
  • oplevelser
  • solferie
  • charterrejser
  • Bravo Tours

Bravo Tours er blandt Danmarks tre største rejsebureauer med rejser til spændende og populære rejsemål over hele verden – altid med dansktalende rejseledere.

Bravo Tours tilbyder  Solferie, Safari, Rundrejser, Golfrejser, Kombinationsrejser. Oplevelsesrejser og Grupperejser, der giver minder for livet.

Bravo Tours har hovedkontor i Herning og et salgskontor i København.

Bravo Tours er medlem af charterrejsearrangørernes brancheorganisation (RiD) og Rejsegarantifonden og følger altid Rejseankenævnets retningslinjer og afgørelser.

Følg Bravo Tours på Facebook, Instagram, Pinterest, Google+, YouTube, Twitter eller bliv inspireret på vores rejseblog.

Kontakt

P

Gitte Søndergaard

Pressekontakt Kommerciel direktør Mobil: +45 21 74 79 00

Relateret materiale