Pressemeddelelse -

NYHED: Kontrasternes ø

Blot tre timer om bord på et fly – og du lander på Island. Landet, hvor ild og is forenes og kontrasterne hurtigt fryder øjet på smukkeste vis. Naturen er enestående – lige fra golde månelandskaber og kraftfulde vandfald til gejsere, der hvert tiende minut sender vand 20 meter op i luften.

- Det er ingen hemmelighed, at Island tog mig med storm. Øen har et utal af oplevelser og naturen skifter konstant formation og farve. Det er virkelig naturoplevelser i særklasse, siger Peder Hornshøj, der er adm. direktør i Bravo Tours.

Han har netop sat Island på Bravo Tours verdenskort. Til sommer åbner selskabet op for rundrejser til det unikke rejseland, så gæsterne også får mulighed for at opleve øen.

- Vi har nøje udvalgt ruten og oplevelserne, der tager vores gæster med langs Islands kyst. På den måde sikrer vi, at de får alle de bedste oplevelser med sig hjem. Lige fra den Islandske kultur og historie ved nationens mødested i Thingvellir til Reykjaviks højdepunkter og selvfølgelig alle de vildt imponerende naturoplevelser, siger Peder Hornshøj.

Usandsynlig smuktIsland er lidt mindre end Cuba og har ca. 320.000 indbyggere. Det gør landet til et af de tyndest befolkede i Europa – den imponerende natur gør det ganske enkelt umuligt at bo ret mange steder på øen. Landets indre består primært af lava, bjerge og gletsjere – sidstnævnte dækker over 11 procent af øen.

- Det konstant forandrende landskab er det, der gør Island så unik. Det er vulkaner, sletter, bjerge og gletsjere på den samme ø. Hver eneste dag bliver man mødt at nye naturoplevelser og får naturens kontraster helt tæt på livet, siger Peder Hornshøj.

Hver dag overnatter de danske gæster i en ny by – ganske enkelt for at nå at opleve mest mulig. På hele rundrejsen følger en lokal dansktalende rejseledere.

- Det er den allerbedste kombination – unikke oplevelser og en lokal rejseleder, der taler dansk. Det betyder, at man oven i alle seværdighederne også får alle Islands små hemmelige højdepunkter at se, siger Peder Hornshøj.

Bravo Tours flyver til Island fra maj til september 2016. Det bliver både muligt at flyve fra København og Billund. 

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Bravo Tours er blandt Danmarks tre største rejsebureauer med rejser til spændende og populære rejsemål over hele verden – altid med dansktalende rejseledere.

Bravo Tours tilbyder  Solferie, Safari, Rundrejser, Golfrejser, Kombinationsrejser. Oplevelsesrejser og Grupperejser, der giver minder for livet.

Bravo Tours har hovedkontor i Herning og et salgskontor i København.

Bravo Tours er medlem af charterrejsearrangørernes brancheorganisation (RiD) og Rejsegarantifonden og følger altid Rejseankenævnets retningslinjer og afgørelser.

Følg Bravo Tours på Facebook, Instagram, Pinterest, Google+, YouTube, Twitter eller bliv inspireret på vores rejseblog.

Kontakt

Peder Hornshøj

Pressekontakt Administrerende direktør

Gitte Søndergaard

Pressekontakt Kommerciel direktør Mobil: +45 21 74 79 00