Pressemeddelelse -

Revisor-trainees kickstarter uddannelsen på Mallorca

Normalt forbinder man ikke Mallorca med kursus, tal og love. Men til september bliver kombinationen en realitet, når 45 revisor-trainees går ombord på flyet for at kickstarte deres toårige uddannelse. Og det er en rigtig god forretning for rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO.

- Det er ganske enkelt billigere end at holde kursus herhjemme, og vi får flere dage sammen med vores nye trainees – det giver et stærkere fundament. Normalt har vi fire dage sammen, men på Mallorca får vi en hel uge uden det koster ekstra. Det giver både tid til mere undervisning, teambuilding og federe oplevelser, og det er med til at skabe et godt sammenhold blandt vores trainees, der i Danmark bliver fordelt på vores 31 kontorer, siger Anja Offenberg, der er uddannelseskonsulent i BDO.

Og det bliver mere og mere normalt, at virksomheder vælger at sende deres ansatte på kursus, seminar eller efteruddannelse i udlandet.

- Vi mærker en stigende efterspørgsel fra virksomheder på at holde deres kursus i udlandet, og jeg tror, at interessen stiger endnu mere, når danskerne finder ud af, at der er penge at spare. Hvis man ikke lige vil holde kursus midt i juli eller i ferieperioder – som de færreste nok har lyst til – er det ofte billigere at flyve sydpå. Og kursusforholdene er lige så gode som her hjemme. Derfor oplever vi også, at flere grupper hvert år vender tilbage fx topledere i revisorbranchen, fortæller Peder Hornshøj, adm. direktør i Bravo Tours.

Udover de sparede penge og de ekstra dage, er der et andet godt argument for at holde sit kursus på en mere eksotisk destination end kolde Danmark. Det giver en god brandingværdi for BDO og viser de unge, at revisorbranchen ikke kun handler om tal, love og paragraffer. Det handler også om menneskelige kompetencer, som fx engagement, indlevelse og ansvarlighed, som er en ligeså vigtig del af at være ansat i BDO.

- Det da ingen hemmelighed, at nye elever synes det er noget federe at skulle starte deres uddannelse på Mallorca end i fx Vejle, siger Anja Offenberg.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Bravo Tours er blandt Danmarks tre største rejsebureauer med rejser til spændende og populære rejsemål over hele verden – altid med dansktalende rejseledere.

Bravo Tours tilbyder  Solferie, Safari, Rundrejser, Golfrejser, Kombinationsrejser. Oplevelsesrejser og Grupperejser, der giver minder for livet.

Bravo Tours har hovedkontor i Herning og et salgskontor i København.

Bravo Tours er medlem af charterrejsearrangørernes brancheorganisation (RiD) og Rejsegarantifonden og følger altid Rejseankenævnets retningslinjer og afgørelser.

Følg Bravo Tours på Facebook, Instagram, Pinterest, Google+, YouTube, Twitter eller bliv inspireret på vores rejseblog.

Kontakt

Peder Hornshøj

Pressekontakt Administrerende direktør

Gitte Søndergaard

Pressekontakt Kommerciel direktør Mobil: +45 21 74 79 00