Pressemeddelelse —
Til Prag med Bravo Tours
I bededagsferien i slutningen af april tilbyder Bravo Tours
for første gang en storbyferie i Europa. Tjekkiets populære hovedstad, Prag, er
målet for en fem- dages rejse fra Billund Lufthavn.
- Prag er første europæiske storby i vores charterrejseprogram. Er interessen og tilslutningen stor, kommer der helt sikkert flere rejser til andre storbyer, siger Bravo Tours’ administrerende direktør, Peder Hornshøj.
Prag ved floden Moldau er byen med de mange kælenavne, Den Gyldne Stad, De hundrede Tårnes By og Europas Hjerte. Fra borgen Pražský hrad, der ligger på et højdedrag, er der udsigt over Karlsuniversitetet, Karlsbroen over Moldau, mange kirker og torvet i den hyggelige, velbevarede, gamle bydel, Staré Město.
Priserne hos Bravo Tours starter ved kr. 2.698 for flyrejse og hotelophold.
Læs mere om Prag på www.bravotours.dk
Emner
- Kunst, kultur, underholdning
Kategorier
- Bravo Tours
- ferie
- rejser
- prag
Bravo Tours er blandt Danmarks tre største rejsebureauer med rejser til spændende og populære rejsemål over hele verden – altid med dansktalende rejseledere.
Bravo Tours tilbyder Solferie, Safari, Rundrejser, Golfrejser, Kombinationsrejser og Grupperejser, der giver minder for livet.
Bravo Tours har hovedkontor i Herning og et salgskontor i København.
Bravo Tours er medlem af charterrejsearrangørernes brancheorganisation (RiD) og Rejsegarantifonden og følger altid Rejseankenævnets retningslinjer og afgørelser.