Pressemeddelelse -

Brogaarden hjælper karantæne-ramte cirkuselefanter

Det er ikke billigt at have en elefant gående i baghaven. Det kender Cirkus Arena og Cirkus Trapez alt til i disse dage. Lige nu har de nemlig fire cirkuselefanter i karantæne, der står og venter på, at der lander en politisk aftale, som kan afgøre deres fremtid. Fodervirksomheden Brogaarden har besluttet sig for at hjælpe de fire elefanter så let igennem deres kommende flytning som muligt, og har valgt at donere foder til elefanterne for at sikre den bedst mulige trivsel og forberedelse til flytning og nye omgivelser.

Sidste år blev det nemlig besluttet at alle eksotiske dyr ikke længere må optræde i cirkus. Det betyder at Ramboline fra Cirkus Trapez og hendes tre kolleger Lara, Jenny og Jungla fra Cirkus Arena skal finde et nyt hjem, hvor de kan nyde deres pension. Men indtil Folketinget beslutter sig for en finansieringsmodel, står elefanterne opstaldet for vinteren. Det koster i omegnen af 700 kr. om dagen at fodre en voksen elefant. Hertil kommer vand, varme og pasning, så håndrækningen er vigtig for de 2 cirkus.

"Cirkus Arenas ledelse takker for en flot gestus fra Brogaarden, imens vi alle venter på en politisk afgørelse’, siger Jackie Berdino fra Cirkus Arena

"Vi er enormt taknemmelige for hjælpen fra Brogaarden, det er rigtig vigtigt for os av vores kære Ramboline har det så godt som muligt og kommer godt videre", siger Isabella Sosman fra Cirkus Trapez.

Brogaarden leverer foder til en lang række zoologiske haver og bruger højtspecialiserede eksperter i rådgivningsarbejdet, der kan sikre, at elefanterne får den bedst mulige foderplan.

”Vi samarbejder i forvejen med Knuthenborg Safari Park, som vi leverer specialfoder til, så det er naturligt for os at gøre vores til, at historien ender godt for elefanterne. Vi er derfor glade for, at vi med vores foder og fodringseksperter kan bidrage til, at elefanterne har en så god trivsel som muligt”, siger Rolf Momberg-Jørgensen, medejer i Brogaarden.

Dyrenes Beskyttelse og Knuthenborg Safaripark arbejder allerede hårdt på, at skabe et nyt hjem til elefanterne, men indtil politikerne træffer en afgørelse, er det endnu uvist, hvad det ender med.

Dyrenes Beskyttelse arbejder intensivt på fundraising for at sikre gode, permanente forhold til elefanterne, men der forestår stadig et stort arbejde.

”Vi i Brogaarden er glade for at hjælpe indenfor vores område med optimal trivsel ved optimal fodring”, siger Rolf Momberg-Jørgensen.

Donationen har en værdi af kr. 26.000,00.

Related links

Emner

  • Kultur

Kategorier

  • donation
  • foder til eksotiske dyr
  • zoo foder
  • foder til elefanter
  • cirkus elefant
  • cirkus trapez
  • cirkus arena
  • dyrenes beskyttelse
  • knuthenborg safari park

BROGAARDEN® er et af markedets stærkeste brands indenfor salg af, og rådgivning om, dyrefoder. Foruden tre detailbutikker har virksomheden et omfattende engrossalg af dyrefoder til den skandinaviske specialhandel, såvel som professionelle brugere af dyrefoder f.eks. zoologiske haver, universiteter og farmaceutiske virksomheder. Vi har egen produktudvikling, og har agenturer for bl.a. Dodson & Horrell Ltd., Animalife Ltd., Pro-Nutrition Flatazor, Hartog, Granovit, Altromin GmbH., Research Diets Inc., Tapvei Oy, LBS Bioservices Ltd. I offentligheden er vi særligt kendt indenfor salg og rådgivning om ernæring til hesteejere.

Vi er ca. 50 medarbejdere i butikkerne, kontorerne og på landevejen.

Kontakt

Rolf Momberg-Jørgensen

Pressekontakt Salgs- og marketing direktør, ejer Ansvarlig for salg, markedsføring, rådgivning, sponsorater og kontakt til uddannelsesinstitutioner 26817080