Pressemeddelelse -

Brother lancerer ny labelprinter udviklet specielt til elektrikere

Brothers nye P-touch PT-E110VP gør det lettere, hurtigere og mere effektivt at opmærke elektriske installationer, så de lever op til gældende regler og standarder. Den håndholdte og stærkt orange nye labelprinter koster 399 kroner ekskl. moms.

Travle håndværkere er de mest oplagte købere af Brothers professionelle labelprintere. De har nemlig ofte brug for slidstærke og tydelige labels, der dokumenterer det arbejde, de har udført – eller identificerer forskellige kabler, rør og funktionsknapper i deres installationer.

Det gælder også for elektrikere, teknikere, ingeniører og servicefolk, der gerne skulle kunne finde tilbage til det udførte arbejder og ikke vil bruge for meget tid på at finde ud af, hvilke ændringer forgængeren eller de selv har foretaget ved sidste besøg.

Elektrikere er den primære målgruppe for Brothers nye håndholdte labelprinter, PT-E110VP, der er særlig ergonomisk at bruge og nem at betjene. Den er forsynet med et QWERTY-tastatur (som på en skrivemaskine) og er fremstillet i solidt materiale, der kan tåle at komme med på en byggeplads eller blive udsat for stød og bump på ufremkommelige arbejdssteder.

P-touch PT-E110VP har fået tilføjet flere nye sikkerhedsikoner, så det samlede antal symboler, man kan printe, nu er på over 200. Dermed er også de nyeste markeringer og standarder med på denne brugervenlige og handy printer.

PT-E110VP bruger Brothers slidstærke og fleksible TZe tape, der findes i mange forskellige farver og bredder. Labels printes med en hastighed af 20 mm pr. sekund.

Brothers TZe tapes er laminerede og kan tåle både fugt, sol, varme, kulde, vand og syre. De er selvklæbende og fås i forskellige varianter, fx til rå overflader, til særlige sikkerhedsformål og som Flexi-ID, der kan slås om f.eks. et kabel og holde sig selv fast.

En ny og praktisk funktion i PT-E110VP er, at brugeren kan justere den bredde, en label skal udskrives i. På den måde kan labelen tilpasses optimalt til kabler, stik, fatninger, sokler og andre installationer, den skal placeres på.

Den nye, batteridrevne Brother PT-E110VP indeholder mange forbedringer i forhold til tidligere generationer af labelprintere. F.eks. splittes label-enderne automatisk, så de er nemme at få fra hinanden og hurtigere at montere.

Brother PT-E110VP leveres inklusive en tapekassette, en netadapter og en robust kuffert.

Priser og levering
Brother P-touch PT-E110VP står klar hos Brothers mange forhandlere landet over.

PT-E110VP Value Pack er prissat til 399 kr. ekskl. moms (499x kr. inkl. moms).

Yderligere information

Nordic Marketing Director & Sales Director (Denmark) Henning Elkjær, Brother Nordic A/S, telefon 43 31 31 31, e-mail henning.elkjaer@brother.dk eller Bomberg PR, telefon 22 67 25 27, e-mail leif@bomberg.dk

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • teknologi
  • professionel
  • opmærkning
  • labels
  • label
  • etiketter
  • business

Brother Nordic A/S er en førende leverandør til det nordiske marked. Selskabet er eneimportør af Brother printere, alt-i-én-printere, software, scannere, mobile løsninger og labelsystemer. Brother leverer produkter af høj kvalitet med ydelse og funktionalitet i topklasse – alt sammen til konkurrencedygtige priser. Flere af Brothers produkter er markedsledende. Brothers produkter sælges og distribueres gennem et bredt net af forhandlere og distributører. Brother Nordic A/S har 80 medarbejdere på sine kontorer i Ishøj, Göteborg, Helsinki og Oslo. Se mere på www.brother.dk eller www.brother.com

Kontakt

Henning Elkjær

Pressekontakt Sales Director, Denmark & Norway

Carina Pedersen

Pressekontakt Nordic Marketing Director

Relateret materiale