Gå til indhold
C.W. Eckersberg "Trængsel i en Dør" (1844). Vurdering: 600.000-800.000 kr.
C.W. Eckersberg "Trængsel i en Dør" (1844). Vurdering: 600.000-800.000 kr.

Pressemeddelelse -

Eftersynet åbner i dag!

Sensommerens internationale auktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade åbner i dag! Blandt højdepunkterne er et nyopdaget værk af Paolo Scheggi, et sjældent museumsbord af Peder Moos og noget så enestående som et signeret brev af Martin Luther fra 1534.

Vi glæder os til at inviterer alle inden for til sensommerens internationale auktion. Denne gang har vi fokus på avantgardekunsten fra 1960-70'erne og har fået kunstneren Peter Bonnén til at fortælle om kunstscenen i København i denne eksperimenterende periode. Det er her til eftermiddag kl. 16," udtaler Kasper Nielsen, vurderings- og salgsdirektør hos Bruun Rasmussen.

Eftersynets åbningstider

  • Torsdag 15/9 kl. 15-18
  • Fredag 16/9 kl. 11-17
  • Lørdag 17/9 kl. 11-16
  • Søndag 18/9 kl. 11-16
  • Mandag 19/9 kl. 11-17

Foredrag og reception

  • 15. september kl. 16: ”Den eksperimentelle kunstscene og kunstnerne i København i 1960’erne og 70’erne” ved billedkunstner Peter Bonnén. Foredraget live-streames via vores hjemmeside
  • 15. september kl. 17: Reception i anledning af vores kunstekspert Niels Rabens 60-års fødselsdag
  • 16. september kl. 15: Gallery talk ”Et udsøgt chatol af David Roentgen” ved vores ekspert i antikviteter Anders Fredsted
  • 16. september kl. 16: ”Muser, mode og Gerda Wegener” ved modeskaber Mark Kenly Domino Tan

International auktion

Bruun Rasmussen Kunstauktioner, Bredgade 33, 1260 København

  • 20. september kl. 16: ældre malerier, tegninger og bøger
  • 21. september kl. 14: ældre møbler, kunsthåndværk og tæpper
  • 22. september 16: smykker, tasker og armbåndsure
  • 27. september 16: moderne malerier og skulpturer
  • 28. september 14: moderne malerier, grafik, fotografier, sølv og keramik
  • 29. september 16: moderne møbler, belysning og tæpper

Alle auktionerne live-streames via vores hjemmeside.

Se alle de udbudte effekter

Emner

Kategorier


Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter sælges årligt på otte traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben. 

Kontakt

Kirstine Dam Olsen

Kirstine Dam Olsen

Pressekontakt +45 8818 1064

Relateret materiale

Bruun Rasmussen – Part of the Bonhams Network

“Første, anden, tredje. Solgt til kvinden på første række“. I mere end 75 år har auktionshuset Bruun Rasmussen svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 købt af det engelske auktionshus Bonhams, der blev grundlagt i England i 1793 og i dag er et af verdens førende. Vi er nu en del af et internationalt netværk med global rækkevidde og markedsfører og sælger derfor kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne. Det betyder også, at vi i netværket tilbyder flere end 60 kategorier af genstande på vores auktioner.

Kunst og troværdighed er hjertet i alt, hvad vi gør. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden om kunsten og tendenserne på markedet. Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen, og i Bonhams’ netværk deler vi viden og sparrer på tværs af landegrænser med et stort antal internationale specialister. Kun på den måde kan vi give den optimale vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå de højeste hammerslag til fordel for vores kunder.

Tradition og fornyelse går hånd i hånd. Hos Bruun Rasmussen er vi et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie. Omdrejningspunktet for virksomheden er de to typer auktioner – Onlineauktion og Traditionel Auktion. Hver uge sætter vi flere end tusinde genstande under hammeren på bruun-rasmussen.dk og adskillige gange om året i auktionssalen. Vi er stolte af at sælge kunst og design i stort set alle genrer og prisklasser til og for mennesker over hele verden, der er drevet af den samme passion som os.

Vi vil gerne være levende kulturhus, og siden efteråret 2023 har vi været placeret i Lyngby nord for København i vores nye, moderne hovedsæde. Her kan man ikke alene gå på opdagelse blandt alle de udstillede kunstgenstande og byde med på de spændende auktioner. Man kan også møde vores specialister, få foretaget vurderinger, indlevere til auktion, høre spændende foredrag og deltage i kulturelle events. Vi har ligeledes en afdeling i Aarhus og Glostrup og tager løbende på vurderingsture både i Danmark og udlandet. Vores mål er altid at være tilgængelige, og at alle skal have en god oplevelse hos os.

Velkommen hos Bruun Rasmussen – vi hjælper dig til et godt køb eller salg!

Bruun Rasmussen – Part of the Bonhams Network
Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum