Gå til indhold
Jesper Bruun Rasmussen sælger Rørbyes maleri for 2,1 mio. kr.
Jesper Bruun Rasmussen sælger Rørbyes maleri for 2,1 mio. kr.

Pressemeddelelse -

Rørbye-maleri til Nivaagaard for 2,1 mio. kr.

Årets sidste og største internationale auktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade blev skudt i gang i dag med et imponerende museumskøb på 2,1 mio. kr. Nivaagaard Malerisamling nord for København blev den nye ejer af Martinus Rørbyes flotte portræt af professor Lorentzen fra 1827.

"Det er et helt enestående portræt af Martinus Rørbyes egen lærer, professor C.A. Lorentzen i sit atelier på Charlottenborg, som nu går en fremtid i møde på Nivaagaard Malerisamling. På professorens staffeli står der et ufærdigt maleri af Holbergs "Abracadabra". I baggrunden ses en gipsafstøbning af Venus, hvis yndefulde ungdommelighed danner en iøjefaldende kontrast til den aldrende kunstprofessor i den slidte stol. I forgrunden ses en af professorens elskede mopper," udtaler Julie Arendse Voss, leder af afdelingen for ældre kunst hos Bruun Rasmussen.

Auktionen bød på flere museumskøb, bl.a. til Skovgaard Museet i Viborg, der erhvervede tre malerier af P.C. Skovgaard og Ribe Kunstmuseum, der købte to værker af Johan Thomas Lundbye - henholdsvis et maleri og en akvarel af det samme motiv "Fontænen ved Loggia dei Mercanti i Florens" fra 1846. Den Hirschsprungske Samling var også på indkøb og erhvervede to værker af henholdsvis Johan Thomas Lundbye og Viggo Johansen.

Marie Krøyers samling

Salget af Marie Krøyers malerier og tegninger var ventet med spænding. Det er sjældent, at hendes værker udbydes på auktion, så det var en stor glæde at udbyde i alt 30 værker af kunstneren. Over halvdelen af disse værker blev erhvervet af Skagens Museum. Højeste hammerslag på 35.000 kr. faldt på et maleri af en nøgen dreng på en skammel, som netop gik til museet.

Se alle museumskøbene her

Related links

Emner

Kategorier


Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter sælges årligt på otte traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben. 

Kontakt

Julie Arendse Voss

Julie Arendse Voss

Afdelingsleder Ældre kunst +45 8818 1123

Bruun Rasmussen – Part of the Bonhams Network

“Første, anden, tredje. Solgt til kvinden på første række“. I mere end 75 år har auktionshuset Bruun Rasmussen svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 købt af det engelske auktionshus Bonhams, der blev grundlagt i England i 1793 og i dag er et af verdens førende. Vi er nu en del af et internationalt netværk med global rækkevidde og markedsfører og sælger derfor kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne. Det betyder også, at vi i netværket tilbyder flere end 60 kategorier af genstande på vores auktioner.

Kunst og troværdighed er hjertet i alt, hvad vi gør. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden om kunsten og tendenserne på markedet. Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen, og i Bonhams’ netværk deler vi viden og sparrer på tværs af landegrænser med et stort antal internationale specialister. Kun på den måde kan vi give den optimale vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå de højeste hammerslag til fordel for vores kunder.

Tradition og fornyelse går hånd i hånd. Hos Bruun Rasmussen er vi et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie. Omdrejningspunktet for virksomheden er de to typer auktioner – Onlineauktion og Traditionel Auktion. Hver uge sætter vi flere end tusinde genstande under hammeren på bruun-rasmussen.dk og adskillige gange om året i auktionssalen. Vi er stolte af at sælge kunst og design i stort set alle genrer og prisklasser til og for mennesker over hele verden, der er drevet af den samme passion som os.

Vi vil gerne være levende kulturhus, og siden efteråret 2023 har vi været placeret i Lyngby nord for København i vores nye, moderne hovedsæde. Her kan man ikke alene gå på opdagelse blandt alle de udstillede kunstgenstande og byde med på de spændende auktioner. Man kan også møde vores specialister, få foretaget vurderinger, indlevere til auktion, høre spændende foredrag og deltage i kulturelle events. Vi har ligeledes en afdeling i Aarhus og Glostrup og tager løbende på vurderingsture både i Danmark og udlandet. Vores mål er altid at være tilgængelige, og at alle skal have en god oplevelse hos os.

Velkommen hos Bruun Rasmussen – vi hjælper dig til et godt køb eller salg!

Bruun Rasmussen – Part of the Bonhams Network
Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum