Pressemeddelelse -

Ny cartridge ventil fra Bürkert til enkel pilotventilstyring og nem integration i blokløsninger

Automationsløsninger bliver stadigt mere komplekse. Pladsforhold, flowrate og omkostningsbesparelser er afgørende kriterier, som skærper kravene til komponenterne i applikationen. Bürkerts nye cartridge ventil type 6164 er udviklet med det mål at forenkle pilotventilstyring ved nem integration af ventilen i blokløsninger og sprøjtestøbte kunststofkomponenter, hvorved der skabes en kompakt løsning. Ventilens store driftssikkerhed, en lang levetid og en høj flowrate gør ventilen til en særdeles attraktiv løsning.

Bürkerts nyudviklede 3/2-vejs cartridge ventil er fremstillet af materialer af høj kvalitet, hvilket sikrer stor driftssikkerhed og lang levetid. Den kompakte størrelse gør cartridge ventilen specielt velegnet til brug i blokløsninger, hvor den ikke kræver montering på blokken, men nemt kan integreres via plug-and-play. Derved spares materiale, vægt og plads for det komplette automationssystem.

Cartridge ventilen udmærker sig også ved et højt flow og tryk, samt ved en særlig god sædekonstruktion, og den findes i mange varianter. Driftssikkerheden bekræftes af en levetid på mere en 100 millioner skift, og skiftetiden ved åbning og lukning af ventilen er på 10 ms (ved 1 bar tryk og 20 °C).

Ventilen kan fås med lysning fra 0,5 til 1,2 mm og med 12 og 24 V DC driftsspænding. Standardudgaven dækker trykområdet fra -0,8 til 10 bar med et effektforbrug på mindre end 0,7 W. Huset er af PEEK og pakningen af FKM.

Cartridge ventilen kan med fordel anvendes i Bürkerts ventilblokke, og et stort antal godkendelser og konformitetserklæringer giver mulighed for anvendelse i medicinske applikationer samt indenfor dentalteknik og styring af ilt i respiratorer.

Related links

Emner

  • Teknologi, generelt

Kategorier

  • 3/2-vejs cartridge ventil
  • pilotventiler
  • pneumatisk pilotventil
  • cartridge ventil
  • automationssystemer
  • ventilblokke
  • bürkert
  • automationsløsninger

Bürkert er en globalt ledende og innovativ leverandør af produkter og løsninger til automationsopgaver. Det omfattende produktprogram til at måle, styre og regulere væsker og gasser finder anvendelse i en mangfoldighed af brancher, lige fra vandbehandling, fødevare-, farma- og bio-virksomheder, laboratorier og dentalvirksomheder samt rumfartsteknik. Med en produktportofolio på mere end 30.000 produkter er Bürkert en af de få leverandører på markedet, der kan klare hele loopet med måling, styring og regulering af processer. Produktprogrammet går lige fra magnetventiler og procesventiler til sensorer for niveau, flow, tryk, pH, ledningsevne og temperatur, og produkterne udmærker sig ved, at de kan sammensættes til komplette kontrolsystemer. Systemerne kan skræddersyes lige fra et ukompliceret on/off system til mere komplekse proceskontrolsystemer.

Bürkert koncernen har hovedsæde i Ingelfingen i Tyskland, 5 produktionsfabrikker, 5 systemhuse og datterselskaber i 36 lande. Virksomheden beskæftiger på globalt plan 2.500 medarbejdere, heraf 27 medarbejdere i det danske selskab i Herlev.

Kontakt

Sussi Erikshøj

Pressekontakt Marketing Manager +45 44 50 75 00