Pressemeddelelse -

Mode webshoppen Boozt.com tiltrækker 45 mio. DKK fra venturefond til yderligere vækst

Malmö, Sweden – Mode webshoppen Boozt.com tiltrækker 45 mio. DKK fra venturefond til yderligere vækst. ”Vi vil være nr. 1 i Norden”, udtaler adm. direktør Hermann Haraldsson.

E-handelsselskabet BZT Fashion, der driver Boozt.com, og har danske Sunstone Capital og ECCO Holding som de største investorer, har netop fået tilført et større kapitaltilskud. Det er den nordiske venturefond Verdane Capital VII, der står bag den største del af investeringen, men også nogle af de eksisterende aktionærer har valgt at deltage.

BZT Fashion driver sin egen mode webshop Boozt.com med mere end 160 brands såvel som fuldt outsourcede mono brand webshops for nordiske brands. BZT Fashion driver alle processer i e-handlen – fra frontend, back-end, logistik og lager til betaling og kundeservice. På europæisk plan håndterer BZT Fashion blandt andet ECCO Sko og Day Birger & Mikkelsen. Endvidere har BZT Fashion tidligere stået for at opbygge og drive Bestsellers e-commerce i Europa.

Hermann Haraldsson adm. direktør i BZT Fashion vil med Boozt.com skabe Nordens største og førende webshop inden for mode. Investeringen på 45 mio. DKK skal bruges til at øge væksten på Boozt.com ved at skabe et højere kendskab til Boozt.com og sikre et endnu større udbud af brands. ”Vores målgruppe er stormagasin-segmentet, som i stigende grad er begyndt at handle tøj på nettet, hvor Boozt.com tilbyder et stort og overskueligt udvalg af de førende modemærker, samtidig med at vi gør det nemt, sikkert og enkelt at handle sine yndlingsmærker på nettet”.

Selskabet, der er placeret i Malmø, har hidtil udelukkende været danskejet med Sunstone Capital og ECCO Holding som de største ejere. Ledelsen er dansk med den tidligere Brøndby direktør Hermann Haraldsson i spidsen. Selskabet beskæftiger godt 60 medarbejdere på hovedkontoret i Malmø, heraf 14 danskere, samt knap 40 medarbejdere på selskabets lager i Ängelholm i Sverige.

Staffan Mörndal, partner i Verdane Capital Advisors, siger i forbindelse med investeringen: ”Vi har længe været på udkig efter interessante investeringsmuligheder indenfor mode og e-commerce. Det er et marked i enorm vækst og med et stort potentiale. Vi ser BZT Fashion som en meget interessant investeringsmulighed. De har et uhyre kompetent og erfarent team, som på kort tid er lykkedes med at opnå en imponerende fremgang indenfor e-commerce. Både med de mono brand web-shops de driver, og især med Boozt.com, som gennem imponerende vækstrater de sidste 9 måneder, har opnået store markedsandele”.

Eric-Alan Rapp, partner hos Sunstone Capital, udtaler: ”BZT Fashion har et stærkt team, som vi længe har haft ganske store forventninger til. Vi er glade for, at Verdane Capital VII som ny investor ser samme muligheder og på den baggrund har valgt at foretage en større investering i BZT Fashion”.

Hermann Haraldsson, adm. dir. BZT Fashion AB siger: ”Vi er meget stolte af, at Verdane Capital VII sammen med vores eksisterende aktionærer har valgt at skyde 45 mio. DKK ind i selskabet. Vi tager det som udtryk for, at de har en tiltro til, at vi er i stand til at skabe noget stort”. 

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Hermann Haraldssonadm. direktør BZT Fashion AB

+45 2094 0395

heha@boozt.com

Staffan Mörndal, Partner Verdane Capital

+46 70 931 5235

Eric-Alan Rapp, Partner Sunstone Capital

+45 2681 1212

Emner

  • Mode

Kategorier

  • boozt
  • boozt.com
  • bzt fashion
  • mode
  • online
  • shop
  • sunstone
  • verdane capital
  • venturefond

Om BZT Fashion

BZT Fashion AB er et nordisk e-handelsselskab der driver e-handel indenfor mode i Nordeuropa. Selskabet driver således både webshops på vegne af stærke mærkevarer som bla ECCO sko og Day, Birger & Mikkelsen og sin egen Boozt.com. Selskabet, der er placeret i Malmø, er et typisk Øresundsselskab, der beskæftiger godt 100 medarbejdere fra hele Øresundsregionen fra 18 forskellige nationaliteter. Selskabet forventer en omsætning på 250 mio DKK i 2012.


Kontakt

Hermann Haraldsson

Pressekontakt Chief Executive Officer, CEO +45 20940395

Peter G. Jørgensen

Pressekontakt Chief Marketing Officer, CMO +45 41660000