Pressemeddelelse —
C MORE SKYDER SOMMEREN I GANG
Det kan godt være at sommerferien står for døren, men C More har ikke tid til sommerferie, når stjernerne står i kø for at underholde. Ewan McGregor, Christina Applegate, Jude Law, Jake Gyllenhaal, Matthew McConaughey og Kristen Stewart er blot nogle af dem, du kan glæde dig til at opleve! Nedenfor finder du et udpluk af de mange premierer på C More i juni og juli.
I krimidramet Our Kind of Traitor (1/6) – baseret på John le Carrés roman – følger vi parretGail og Perry (Ewan McGregor og Naomie Harris), der er på ferie i Marokko, men som inden længe får den russiske mafia på nakken. Kate Beckinsale og Chloë Sevigny kan opleves i det prisbelønnede kostumedrama Love and Friendship (2/6), som fortæller historien om den unge Lady Susan, der er på udkig efter en velhavende mand til sig selv og sin datter. Inden længe starter intrigerne! Børn og barnlige sjæle kan godt glæde sig til tegnefilmen Robinson Crusoe (8/6), hvor dyrene denne gang er i fokus. Hvordan mon papegøjen Tirsdag reagerer på den nytilkomne mandsperson på øen?
Jude Law, Colin Firth, Guy Pearce og Nicole Kidman pryder rollelisten I det prisbelønnede drama Genius (9/6), der fortæller den spændende historie om en bogforlægger, der er en medvirkende årsag til, at en række forfatterspirer bliver til verdensberømte forfattere. The Griswolds Are Back! Eller i hvert fald Rusty Griswold (Ed Helms), der med sin kone (Christina Applegate) tager på en på forhånd dødsdømt ferie. Chris Hemsworth medvirker også i Fars sygt fede bilferie (16/6). I det barske, nervepirrende og autentiske drama Everest (18/6) følger vi usædvanlige mange hold bjergbestigere, hvis mål er at nå toppen af Mount Everest. Men en voldsom storm overrasker dem! Med blandt andre Jake Gyllenhaal.
Endelig er ventetiden ovre, når 5 sæson af den mange gange prisbelønnede dramaserie Wentworth, vender tilbage den 7. juni. Slutningen på 4 sæson rystede mange, og den nye sæson blænder op for de følelsesmæssige og psykologiske chokbølger, der har rystet de indsatte kvinder i Wentworth Correctional Centre. Den 20. juni blænder C More op for fantasyserien The Magicians, hvor vi følger den tilbagetrukne Quentin (Jason Ralph), der bliver optaget på et meget mystisk og hemmelighedsfuldt college for magi i New York. Der gennemgår han en grundig og streng uddannelse i moderne trolddomskunst.
Free State of Jones er et autentisk krigsdrama om Newton (Matthew McConaughey), en simpel bonde, der deserterede fra sydstatshæren under den amerikanske borgerkrig og førte en væbnet opstand i sin hjemstat Mississippi. Premiere 1/7. Equals (1/7) er et prisbelønnet romantisk sci fi drama med Kristen Stewart og Nicholas Hoult. Efter en katastrofal krig har resterne af menneskeheden opbygget civilisationen på ny og samtidig skabt et samfund uden følelser. Men to personer genvinder deres følelsesliv. Edina (Jennifer Saunders) og Patsy (Joanna Lumley) behøver vist ingen nærmere præsentation, og som altid ender deres liv i det gale vanvid. Også i komedien Absolutely Fabulous The Movie (5/7). Instruktøren Guillermo Del Toro (Pans labyrint, Hellboy) er på banen med sin prisbelønnede gyser Crimson Peak Den amerikanske arving Edith (Mia Wasikowska) gifter sig med adelsmanden Thomas Sharpe (Tom Hiddleston) og flytter med ham ind på hans faldefærdige gods. Herefter begynder mystikken og uhyggen at brede sig.
Morgan (26/7) er en sci fi-thriller om Lee (Kate Mara), der tager til en tophemmelig forskningsstation. Her indser hun, at forskningsprojektet går ud på at skabe en super intelligent android, som kaldes Morgan. Debutanten Luke Scott, søn af Ridley, har instrueret. Den hårrejsende gyserkomedie Krampus (26/7) handler om en dysfunktionel familie, hvor sønnen Max er så træt af det hele, at han til jul river sin ønskeseddel i stykker. Derved vækker han dæmonen Krampus, som straffer alle, der ikke tror på julens budskab. Mel Gibsons Oscarbelønnede drama Hacksaw Ridge (28/7) fortæller historien om Desmond (Andrew Garfield), en patriotisk pacifist, der melder sig til tjeneste i den amerikanske hær under Anden Verdenskrig. Han nægter at bære våben på grund af sin religiøse overbevisning. Sam Worthington medvirker også.
Den 17. juli har C More premiere på den 7 sæson af Game of Thrones. Vinteren kommer, og det samme gør den store krig. Kan Cersei Lannister føle sig sikker på Jerntronen, nu hvor hun stort set har udryddet alle rivaler? Det og – forhåbentlig mange andre spørgsmål – får vi svar på i den nye sæson.
Related links
Emner
- Livsstil, mode, fritid
Kategorier
- tegnefilm
- game of thrones
- wentworth
- streaming
- serier
- film
- c more
Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier fra USA.
Du kan se C More på dit tv eller online. Ønsker du at se C More på dit tv, så skal du oprette dit C More abonnement hos din nuværende tv-leverandør. Du bestiller C More lettest ved at kontakte din nuværende tv-leverandør direkte. Kontakt din tv-leverandør.
Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på http://cmore.dk/signup/c-more-film-dk.
C MORE