Pressemeddelelse -

Ryder Cup-kaptajn i eksotiske omgivelser

USAs Ryder Cup-kaptajn Jim Furyk er blandt 10 tidligere majorvindere, der spiller om en vindercheck på 3,2 millioner kroner, når den amerikanske PGA Tour for første gang svinger forbi Corales Puntacana Championship i Caribien.

Mens Rory McIlroy og flere andre topspillere koncentrerer sig om WGC-Dell Technologies Match Play i Texas, så lægger Den Dominikanske Republik for første gang nogensinde græs og klipper til en turnering på PGA Tour. Der er ikke sparet på bogstaverne i turneringen Corales Puntacana Resort & Club Championship, der efter to år som en del af Web.com-touren, nu kan tilbyde spillerne uden for verdens top 70 en større chance for at vinde en PGA-turnering.

Men de unge talenter får hård modstand fra store og rutinerede navne som 47-årige Jim Furyk og 53-årige Davis Love III, der tilsammen har vundet 38 PGA-turneringer og er to af hele 10 tidligere majorvindere blandt de 132 deltagere. Navnelisten tæller desuden Paul Dunne, der fik sin første professionelle sejr, da han vandt British Masters med tre slag ned til Rory McIlroy sidste år.

Paul Dunne er den næsthøjest rangerede spiller i turneringen efter argentineren Emiliano Grillo, som er nummer 75 på verdensranglisten. Turneringen tæller også den 26-årige canadiske rookie, Corey Conners, der for nylig måtte tage til takke med en delt 16.-plads i Valspar Championship efter at have ført turneringen de tre første runder.

Corales Puntacana Championship kan opleves på C More Golf, der i weekenden også sender fra Rapiscan Systems Classic på Champions Tour, hvor blandt andre Bernhard Langer, Jesper Parnevik, Vijay Singh, Colin Montgomerie og sidste års vinder, Miguel Angel Jiménez, stiller op.

Corales Puntacana Championship på C More Golf

Torsdag 22. marts, klokken 15:30-18:30

Fredag 23. marts, klokken 15:30-18:30

Lørdag 24. marts, klokken 19:00-22:00

Søndag 25. marts, klokken 20:30-23:00.

Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • fedex cup
  • streaming
  • c more golf
  • pga tour

Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier fra USA.

Du kan se C More på dit tv eller online. Ønsker du at se C More på dit tv, så skal du oprette dit C More abonnement hos din nuværende tv-leverandør. Du bestiller C More lettest ved at kontakte din nuværende tv-leverandør direkte. Kontakt din tv-leverandør.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på http://cmore.dk/signup/c-more-film-dk.

C MORE

Kontakt

Jacob Panum

Pressekontakt PR- og SoMe-ansvarlig Film og serier +45 25 37 04 55

Johnny Jensen

Pressekontakt Film- og serieredaktør Film og serier +45 26 70 71 25