Nyhed -

Ikast-Brande igen i spidsen for erhvervsklimaet

For tredje gang i træk og syvende gang i alt vinder Ikast-Brande Kommune DI's årlige måling af kommunernes erhvervsklima. Ifølge DI's måling bliver kommunernes erhvervsklima bedre og bedre.

Næsten to ud af tre af de 7.600 virksomheder, som har deltaget i DI's undersøgelse af det lokale erhvervsklima, svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med erhvervsvenligheden i deres kommune.

Det er den største andel af tilfredshed, som er målt siden DI begyndte at måle erhvervsklimaet i 2010.

At kommunerne har skruet op for servicen over for virksomhederne understreges af en undersøgelse, som KL's nyhedsbrev Momentum netop har offentliggjort.

Den viser, at korte sagsbehandlingstider og dialog med virksomhederne ligger helt i top af kommunernes erhvervspolitiske prioriteter. Lige efter følger erhvervsudvikling og sikring af arbejdskraft.

Borgmester: Find løsninger for borgere og virksomheder

 Ikast-Brande Kommune ligger igen i år i spidsen af DI's måling, og dermed har Ikast-Brande vundet målingen syv ud af otte gange.

"Det gælder om at finde løsninger for virksomheder og for borgere. Hvis en medarbejdere er i kontakt med en virksomhed, som har en udfordring, går vi i løsningsmode. Vi overholder selvfølgelig loven, men samtidig gør vi også, hvad vi kan for, at virksomhederne får plads og rum til at udvikle sig. Vi indgår i en konstruktiv dialog," siger Carsten Kissmeyer, borgmester Ikast-Brande til DI's hjemmeside.

Læs mere

Se mere om DI's undersøgelse af det lokale erhvervsklima på DI.dk

Se også Momentums undersøgelse på KL.dk

Få mere inspiration i Cabi's tema om samarbejde med virksomheder

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • rekruttering
  • socialt ansvar
  • csr
  • arbejdsmarked
  • virksomhed

Kontakt

Dorthe Lundh

Pressekontakt Presseansvarlig Kommunikation og Marketing 4016 3101

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126

Relaterede events