Nyhed -

Kommuner må ikke være medejere af socialøkonomiske virksomheder

Statsforvaltningen har i en vejledende udtalelse vurderet, at det er ulovligt for kommuner at være medejere af socialøkonomiske virksomheder. Det sker, efter at Aarhus Kommune har bedt om afklaring.

Da Aarhus Kommune tilbage i 2013 bad Statsforvaltningen om afklaring på, om de måtte være medejer af et vikarbureau, havde de et klart ønske. Kommunen ville fremover investere i nye muligheder for de ledige fleksjobsvisiterede borgere.

Vikarbureauet skulle være en socialøkonomisk virksomhed, der skulle skaffe jobs for borgere med nedsat arbejdsevne. I virksomheden ville man derfor også som udgangspunkt kun ansætte fleksjobbere.
Men d. 16. marts 2017 vurderede Statsforvaltningen, at kommunens deltagelse ikke var lovlig.

Da beskæftigelseslovgivningen ikke regulerer det konkrete spørgsmål, tog Statsforvaltningen udgangspunkt i de uskrevne kommunalfuldmagtsregler. Reglerne bestemmer, at kommuner som udgangspunkt ikke må drive erhvervsvirksomhed.

Men ifølge Aarhus Kommune var formålet med at skabe bedre rammer for aktivering så tungtvejende, at forbuddet måtte vige i den konkrete sag. Statsforvaltningen mente derimod ikke, at hensynet var nok til, at kommunen kunne blive medejer af vikarvirksomheden.

Læs nyheden her

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • arbejdsmarked
  • csr
  • socialøkonomi

Kontakt

Dorthe Lundh

Pressekontakt Presseansvarlig Kommunikation og Marketing 4016 3101

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126