Nyhed -

Udsigt til manglende arbejdskraft i mange kommuner

I over halvdelen af landets kommuner kan virksomhederne ifølge en analyse fra Dansk Erhverv få svært ved at finde den fornødne arbejdskraft i 2020. Virksomheder får brug for alternative veje til rekruttering.

Ifølge en analyse fra Dansk Erhverv bliver der kamp om arbejdskraften i 2020, og i 54 kommuner vil arbejdsmarkedet blive meget stramt, fordi ledigheden i udgangspunktet er meget lav - og/eller fordi antallet af indbyggere forventes at falde.

I Nordjylland vil otte ud af 11 kommuner fx få svært ved at skaffe arbejdskraft, skriver Nordjyske.

Udsigten til manglende arbejdskraft betyder, at virksomhederne må se sig om efter alternative veje til at rekruttere medarbejdere, og en del af løsningen er at skabe plads til at ledige på kanten arbejdsmarkedet.

Cabi og VFSA - Virksomhedsforum for Socialt Ansvar holder 18. september konference om, hvordan virksomheder kan tage imod ledige fra kanten af arbejdsmarkedet og sikre sig den arbejdskraft de har brug for. Se programmet for konferencen.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • arbejdsmarked
  • rekruttering
  • socialt ansvar
  • virksomhed
  • csr

Kontakt

Dorthe Lundh

Pressekontakt Presseansvarlig Kommunikation og Marketing 4016 3101

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126

Relaterede events