Pressemeddelelse -

REMINDER: Prins Joachim uddeler CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder

Dysten om at vinde årets udgave af CSR People Prize som hædersbevisning for et stort samfundsengagement går nu ind i sin afgørende fase. Juryen har fundet frem til de seks nominerede virksomheder, og de endelige vindere findes ved CSR-konferencen Grib Verdensmålene! i morgen den 7. november. H.K.H. Prins Joachim vil overrække prisen til vinderne.

Et kandidatfelt på over 100 indstillede virksomheder er nu skåret ned til seks nominerede til CSR People Prize 2017. Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) har uddelt prisen hvert år siden 1999. Formålet er at hylde de virksomheder, som tager et særligt samfundsansvar over for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Det kan fx være ved at ansætte flygtninge, tidligere kriminelle eller udsatte unge, ved at fastholde medarbejdere, som risikerer at miste deres job eller ved at forebygge sygdom og nedslidning gennem et godt arbejdsmiljø.

CSR People Prize uddeles i to kategorier: Virksomheder med mere end 100 ansatte, og virksomheder med færre end 100 ansatte. H.K.H. Prins Joachim overrækker prisen til vinderne i 2017. Årets seks nominerede er:

Store virksomheder:

  • DK Company A/S
  • Elite Miljø A/S
  • NCC Construction Danmark A/S

Små og mindre virksomheder

  • Egon Olsen & Søn A/S
  • Nordisk Tang
  • Trinity Hotel & Konference Center A/S

VFSA-formand: Imponerende arbejde med virksomhedernes sociale ansvar

”Det er imponerende at se, hvordan virksomhederne på hver sin måde arbejder med at løfte et socialt ansvar. De nominerede virksomheder har formået at finde nye tilgange og metoder til at inkludere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet og skabe et godt arbejdsmiljø – alt sammen til gavn for den enkelte, virksomheden og samfundet,” siger Flemming Bendt, formand for VFSA og adm. direktør i ISS Facility Services, der sidste år vandt CSR People Prize.

”Jeg er helt overbevist om, at det er den vej, vi skal. For vi står i en situation, hvor et spirende opsving kan blive bremset, før det overhovedet har fået ordentligt fat, fordi vi i virksomhederne kommer til at mangle hoveder og hænder. Her kan mennesker, der i dag befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, være en væsentlig del af løsningen,” fortsætter han.

FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling

VFSA står bag arrangementet i samarbejde med Dansk Industri og Global Compact.

Omdrejningspunktet for konferencen er FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, som sætter en fælles dagsorden for virksomheder, organisationer og regeringer. Konferencens program vil fokusere på, hvordan virksomheder kan skabe værdi med afsæt i Verdensmålene, både i Danmark og i udlandet med særligt fokus på partnerskaber for en bæredygtig udvikling.

Arrangementet foregår i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.

Program

9.30 Registrering
10.00 Grib verdensmålene
Adm. direktør Karsten Dybvad, DI
Adm. direktør Flemming Bendt, ISS Danmark og formand for VFSA
10.15 Key Note - How sustainable development is changing (business) leadership
10.40 Sådan fremmer erhvervsministeriet virksomhedernes engagement i verdensmåleneErhvervsminister Brian Mikkelsen
10.50 Paneldebat: Danske styrkepositioner i en global agendaFormand, Folketingets Tværpolitiske Netværk for FN's Verdensmål, Kirsten Brosbøl
Head of Group Sustainability Annette Stube, A.P Møller Mærsk
Senior Vice President Jakob Askou Bøss, DONG Energy
11.20 Global Compact Danmark - De 10 principper og FN's verdensmål i en dansk kontekstFormand for Global Compact Danmark
11.30 Pause og forfriskninger
11.50 Break-out sessionsSession 1: Palmeolie og globale værdikæder
Session 2: Cirkulær økonomi og nye forretningsmodeller - hvordan cirkulær økonomi kan bidrage til opnåelse af verdensmålene
Session 3: Globalt Compact - de 10 principper i praksis - GCDK
Session 4: Unge - Invester i fremtidens arbejdskraft
13.00 Bæredygtig frokost
13.30 Styret networking - Grib verdensmålene med partnerskaber
14.00 FN's Verdensmål - Fra filantropi til forretningAdm. direktør Mads Lebech, Industriens Fond
14.10 Skab social og forretningsmæssig værdi med partnerskaberCases & paneldebat
Direktør Ole Hessel, High:Five
Direktør Corporate Affairs Marianne Bøttger, Arriva
Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, Venstre (TBC)
Repræsentant fra KL (TBC)
15.10 Pause & forfriskning
15.30 Key Note - Navigating between CSR, Shared Value and the SDGs
16.00
Prisuddeling - VFSA uddeler CSR People Prize 2017
H.K.H. Prins Joachim uddeler CSR People Prize 2017 til én stor og én mindre virksomhed, der tager et særligt socialt ansvar for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
17.00 AfrundingAdm. direktør Flemming Bendt, ISS Danmark og formand for VFSAStående tapasbuffet og musikalsk underholdning
18.00 Tak for i dag

Moderator: Journalist Lene Johansen

KONTAKT og pressetilmelding:

Personer fra pressen, som vil dække H.K.H. Prins Joachim’s deltagelse i arrangementet, bedes:

  • Tilmelde sig senest den 6. nov. kl. 18 til presseansvarlig Ea Nielsen på e-mail: eni@cabiweb.dk eller sms: 41284126.
  • Møde op indenfor indgangen til Industriens Hus senest kl. 15.15 den 7. nov., hvor de vil blive modtaget og få en kort briefing af presseansvarlig Ea Nielsen.

Læs mere om VFSA og de nominerede virksomheder på www.vfsa.dk

Læs mere om arrangementet på www.di.dk

Cabi er en non-profit organisation under Beskæftigelsesministeriet. Vi formidler rådgivning, viden og værktøjer til virksomheder og jobcentre om, hvordan man i praksis får succes med at ansætte og fastholde mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Fx personer fysisk eller psykisk handicap, sociale problemer eller sygdom.

Sammen med jobcentre og virksomheder skaber vi løsninger, der forandrer og virker i praksis, så flere kommer i job.

VirksomhedsnetværkCabi er Danmarks største netværk af socialt ansvarlige virksomheder med over 5.500 medlemmer. Netværket har som mission at inspirere, udvikle og fremme virksomhedernes sociale ansvar.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • vfsa
  • csr
  • socialt ansvar
  • rekruttering
  • arbejdsmarked

Cabi er en non-profit organisation under Beskæftigelsesministeriet. Vi formidler rådgivning, viden og værktøjer til virksomheder og jobcentre om, hvordan man i praksis får succes med at ansætte og fastholde mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Fx personer fysisk eller psykisk handicap, sociale problemer eller sygdom.

Sammen med jobcentre og virksomheder skaber vi løsninger, der forandrer og virker i praksis, så flere kommer i job.

VirksomhedsnetværkCabi er Danmarks største netværk af socialt ansvarlige virksomheder med over 5.500 medlemmer. Netværket har som mission at inspirere, udvikle og fremme virksomhedernes sociale ansvar.

Kontakt

Dorthe Lundh

Pressekontakt Presseansvarlig Kommunikation og Marketing 4016 3101

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126

Relateret materiale