Pressemeddelelse -
Canon er placeret i top fem på patentlisten for 32. år i træk og topper listen over japanske virksomheder for 13. år i træk
Canon, verdensførende inden for imaging-løsninger, har i 2017 opnået en tredjeplads blandt virksomheder, som har udtaget flest patenter i USA ifølge den seneste liste offentliggjort af IFI CLAIMS Patent Services.
Det er 32. år i træk, at Canon er placeret i top fem, hvilket betyder, at Canon er den eneste virksomhed i verden, der har formået at placere sig i top fem i 32 sammenhængende år. Igen i år er Canon rangeret som nummer ét blandt japanske virksomheder.
Canon har fokus på at fremme globaliseringen af sin forretning og anser det som værdiskabende at opnå patenter verden over. Patenter er en helt central del af Canons forsknings- og udviklingsstrategi, og Canon stræber efter at opnå patenter i forskellige lande og regioner ved at tage højde for de forretningsstrategier og de teknologi- og produkttrends, som er specifikke for hvert område. Blandt disse repræsenterer USA, med sine højteknologiske virksomheder og store marked, en vigtig region hvad angår forretningsudvidelse og teknologiske alliancer.
Bemærk: Antal registrerede patenter for 2016 og 2017 er baseret på tal, som er udgivet af IFI CLAIMS Patent Services. Tallene for 2005-2015 er baseret på information, som er udgivet fra United States Patent og Trademark Office.
Canons fokus på teknologi er en høj prioritet og central egenskab i virksomhedens DNA. Virksomhedens forsknings- og udviklingsstrategi er både i overensstemmelse med den retning, som ledelsen i Canon Group ønsker, og den følger samtidig teknologiske trends baseret på grundige undersøgelser. Gennem et tæt samarbejde mellem Canons afdelinger for teknologi og immaterielle rettigheder, forsøger Canon at forbedre dens teknologiske kapaciteter og immaterielle rettigheder.
Emner
Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.
Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.