Pressemeddelelse -

Carglass vælger Futurice som digitalt bureau

Carglass har taget udfordringen op for at opnå en kundetilfredshed i verdensklasse på de digitale kanaler. Efter en grundig udvælgelsesproces med potentielle udbydere fra alle de nordiske lande, er Futurice blevet valgt som digitalt bureau til Carglass’ skandinaviske samarbejde.

“Vi er overbeviste om, at vi har fundet en partner, der er lige så opsatte, som vi er, for at skabe de bedste løsninger for vores kunder. Futurice har med deres veldokumenterede service design-proces og deres medarbejderes stærke passion for at skabe digitale tjenester i verdensklasse, overbevist os alle om, at de er den mest passende partner for Carglass,” siger Carina Bukkehave, administrerende direktør for Carglass Danmark. ”Lige som Carglass sætter Futurice deres medarbejdere først og begge virksomheder har modtaget topplaceringer på listen over Europas bedste arbejdspladser.”

Det er udgangspunktet for et digitalt samarbejde mellem Carglass’ skandinaviske forretningsenheder. ”Det skandinaviske marked er forløber i forhold til digital adfærd. Kundernes behov og adfærd er temmelig ens på tværs af Skandinavien, og gennem vores digitale samarbejde kan vi nu øge serviceniveauet for vores skandinaviske kunder. Vi regner med at i høj grad forbedre servicen for de skandinaviske kunder med dette digitale samarbejde”, siger Patrick Danielsson, Digital Manager Carglass Skandinavien.

“Vi var meget begejstrede da Carglass inviterede os til udvælgelsesprocessen og beærede over at de har vist os den tillid, at hjælpe med at skabe den samme høje kvalitet i kundeoplevelsen på de digitale kanaler, som Carglass allerede har i deres fysiske miljøer,” siger Henrik Edlund, administrerende direktør for Futurice Sverige.

Emner

  • Biltrafik

Kategorier

  • futiruce
  • carglass

Carglass er en del af Belron-koncernen, der er verdensledende inden for reparation og udskiftning af bilruder. I 2015 havde Belron en omsætning på 3,1 mia. euro og betjente 11 mio. kunder. Belron er aktive i 34 lande på fem kontinenter med 2.400 afdelinger, 9.800 mobile montører og mere end 25.000 ansatte. Belron er ejet af belgiske D’Ieteren, der er registreret på børsen i Bruxelles.

I Danmark er Carglass markedsledende inden for reparation og udskiftning af bilruder. Vi udbedrer beskadigede bilruder af alle fabrikater, modeller og årgange. I 2015 udførte Carglass 4 ud af 10 af alle behandlede glasskader i Danmark for mere end 60.000 kunder.

Carglass behandler og reparerer ruder overalt: Enten på ét af vores seks værksteder eller af en af vores 80 mobile montører hjemme hos vores kunder eller på deres arbejdsplads.

Carglass står for service og kvalitet. Det afspejler sig i måden, vi arbejder på:

  • Alle vores ruder er OE-godkendte. Det betyder, at bilfabrikanterne har sagt god for, at de kan monteres i deres biler. Det er din garanti for, at ruden passer til bilen. Det er vigtigt i tilfælde af uheld, hvor ruden både skal holde airbags inde i bilen og, som en del af bilens bærende konstruktion skal sikre, at taget ikke trykkes ned over passagererne, hvis bilen ruller om på taget.
  • Vi er de eneste på markedet med en lim, der hærder på kun 30 minutter i temperaturer ned til -10 ℃, det betyder, at vores montører kan arbejde i frostvejr.
  • Vi reparerer altid, hvis vi kan. Det betyder at 60% af alle stenslag ender med en reparation i stedet for et ruderskift. Det sparer vores kunder både tid og penge.
  • Vores kunder giver os en rating på fem stjerner hos Trustpilot. Det svarer til en gennemsnitlig score på 9,3 ud af 10 på baggrund af mere en 11.000 anmeldelser.
  • Vi er forsikringsselskabernes foretrukne samarbejdspartner, og vi klarer både papirarbejdet og skadeanmeldelsen for vores kunder.

Læs mere på: http://www.carglass.dk/

Kontakt

Carina Bukkehave

Pressekontakt Managing Director 20 74 99 30