Pressemeddelelse -

Diesel med 7 % biodiesel på Statoils stationer fra 1. juni

Iblandingen sker for at leve op til loven om bæredygtige brændstoffer, som Folketinget vedtog i 2009 og som skal sætte Danmark i stand til at opfylde sine forpligtelser i forbindelse med reduktion af drivhusgassen CO2. Af samme årsag har al benzin i Danmarks været tilsat 5 % bioethanol siden sidste år. Myndighedernes mål er, at bæredygtige biobrændstoffer skal udgøre mindst 5,75 % af det samlede årlige salg af benzin og diesel senest i 2012.
 
Ved at køre på diesel med 7 % biodiesel vil en gennemsnitsbilist årligt bidrage med en CO2- besparelse på ca. 80 kg. Efter den officielle opgørelsesmetode vil iblanding af biodiesel betyde, at det danske CO2-udslip mindskes med mere end 200.000 ton om året.
 
Lever op til den europæiske dieselnorm
Diesel med biokomponent bliver den nye standard for diesel. Alle dieselbiler kan køre på denne diesel, da den overholder den europæiske dieselnorm EN590. Det betyder samtidig, at motorfabrikantens garanti fortsat gælder.
 
Tilsætning af biodiesel hæver literprisen
Prisen på biodiesel er højere end på diesel. For øjeblikket koster 1 liter biokomponent omkring 50 procent mere end en liter fossil diesel, og det giver – sammen med øgede omkostninger til basisdiesel, lagerfaciliteter og håndtering – en merpris på ca. 25 øre pr. liter på listeprisen for diesel iblandet 7 % biodiesel. 
 
For yderligere information kontakt venligst:

Kommunikationsdirektør Per Brinch, Statoil Fuel & Retail, tlf. 33 42 42 27

Læs mere i brochuren Bio i din diesel
Læs om biodiesel på www.eof.dk
Diesel til erhverv
Diesel til private
Data- & sikkerhedsblade

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • andengenerations bioethanol
  • biobenzin
  • bioethanol
  • biodielsel
  • co2
  • biobrændstof
  • circle k
  • brændstof

Statoil er en førende leverandør af olieprodukter og leverer i dag en femtedel af Danmarks samlede olieforbrug til opvarmning og transport. Selskabet driver over 230 bemandede benzinstationer i Danmark foruden omkring 60 automatanlæg under varemærket 1-2-3.
Statoil i Danmark indgår i Statoil Fuel & Retail koncernen, der har hovedkontor i Oslo og er en førende leverandør af brændstof til transport med over 100 års virke i detailhandelsbranchen.
Statoil Fuel & Retail har et udstrakt netværk af stationer i Skandinavien, Polen, de baltiske lande og Rusland med 2.300 stationer, dels full-service stationer (bemandede stationer med brændstof og butik) og dels ubemandede automatanlæg. Over 17.000 ansatte arbejder på stationerne i Europa, og omkring 2.000 personer er beskæftiget på koncernens og de enkelte landes hovedkontorer og terminaler. Statoil Fuel & Retails øvrige produkter omfatter olie, diesel og fuel til opvarmning og industri, flybrændstoffer, smøremidler og kemikalier. I Europa driver Statoil Fuel & Retail 12 olieterminaler, 50 depoter og cirka 400 tankbiler i otte lande; leverer flybrændstof i 85 lufthavne i ti lande og producerer 750 forskellige smøreolieprodukter, der sælges i 20 lande. Se også www.statoilfuelretail.com

Kontakt

Kirsten Grumstrup

Pressekontakt Communication Manager Pressekontakt, talsmand og diverse henvendelser +45 29 13 55 51