2012-12-19 10:37 Julen er højsæson for indbrud – også i virksomheder. Når danskerne går på juleferie, udnytter tyvene vintermørket til at gå på uanmeldte besøg i ferieforladte erhvervsbygninger. Tal fra Codan Forsikring viser, at antallet af tyverier fra virksomheder i december sidste år lå godt 10 % over gennemsnittet. Codan opfordrer til, at man tager sine forholdsregler, hvis virksomheden lukker ned i julen.
Pressemeddelelse
Nu kan man tegne erhvervsforsikringer direkte på nettet
2012-07-17 10:00Som det første forsikringsselskab i Danmark gør Codan det muligt for mindre firmaer at tegne forsikringer direkte på nettet.
På en travl arbejdsdag kan det være vanskeligt at afse den tid det kræver, at forholde sig til sine erhvervsforsikringer. Derfor lancerer Codan nu en webløsning, der gør det muligt at tegne virksomhedens forsikringer online, uanset tid og sted.
”Vi åbner for et avanceret selvbetjeningssystem, der henter informationer om virksomheden og automatisk udarbejder et tilbud, når brugeren indtaster virksomhedens CVR-nummer. Dermed får brugerne forslag og tilbud, der er skræddersyet til netop deres virksomhed, branche og størrelse. Funktionaliteten er baseret på Codans mangeårige erfaring med erhvervsforsikringer og indsigt i typiske risici og skader i forskellige brancher,” siger Anders Hestbech, direktør for Codan Erhverv.
I arbejdet med at udvikle en brugervenlig løsning, har Codan gennemført en række fokusgruppeinterviews med mindre virksomheder. Erfaringen herfra er blandt andet, at mange mindre virksomheder har svært ved at gennemskue deres behov for erhvervsforsikringer og at flere mindre virksomheder helt undlader at tegne centrale forsikringer.
”Derfor lancerer Codan nu denne mulighed til nogle af dem, der har allermest travlt, nemlig de mindre virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende. Forsikringstilbuddene og valgmulighederne er målrettet den enkelte virksomhed, så frisøren får tilbudt en brancherelevant forsikringsløsning – mens tømreren på samme vis får individuelt matchende informationer,” forklarer Anders Hestbech.
Onlineløsningen er et supplement til Codans eksisterende rådgivning og services til erhvervskunder – ikke en erstatning. Det betyder, at firmaerne fortsat kan få personlig rådgivning, både ved assurandørbesøg, over telefonen samt online.
Onlinerabat på 10 procent
Virksomheder med op til fire ansatte kan erhverve sig en startpakke med de basale forsikringsprodukter som for eksempel løsøre-, ansvars-, arbejdsskade- og retshjælpsforsikring samt en række tilvalgsforsikringer som blandt andet hærværksdækning og maskinkasko. For virksomheder med op til ni ansatte er der desuden mulighed for at tegne sundhedsforsikringer for medarbejderne. Og endelig er det muligt at forsikre erhvervsbiler uanset hvor mange ansatte virksomheden har.
I forbindelse med lanceringen tilbyder Codan en rabat på 10 procent på første års præmie til de virksomheder, der bestiller startpakken eller forsikrer erhvervsbilerne online. Rabatten vises automatisk i beregningen af præmien.
Onlineløsningen er tilgængelig på:
https://www1.codan.dk/internetsalescommercial/pages/default.aspx?Page=overview
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Codan Forsikring A/S
Kia Pedersen, kommunikationskonsulent
Tlf.: 33 55 58 76, mobil: 30 37 85 28
E-mail: kip@codan.dk
For kundehenvendelser
Kontakt os på: Tlf.: 33 55 55 55




Tilføj kommentarKommentaren blev gemt
Inden den offentliggøres skal den godkendes af Codan Forsikring.