Pressemeddelelse -

'We by Cosentino' ... et nyt, globalt fællesskab for professionelle fagfolk

’We by Cosentino’ er et nyt ambitiøst tiltag, som tilbyder stenhuggere, køkkenbutikker, arkitekter og designere nye muligheder for at udvikle deres forretning - og en markant udvikling af Cosentinos eksisterende loyalitetsprogram.

Programmet er et led i den digitale transformationsproces, som Cosentino-koncernen lige nu gennemgår med et mål om at inspirere, styrke loyaliteten blandt kunder og samarbejdspartnere og ikke mindst stå i spidsen for digitaliseringen af branchen.



For den multinationale, spanske koncern, Cosentino, har professionelt samarbejde med kunder og samarbejdspartnere været en afgørende og markant faktor på vejen mod den aktuelle, internationale status som markedsleder inden for produktion og salg af innovative overflader til arkitektur og design. I tråd med filosofien om altid at sætte kunden i fokus, lancerer virksomheden nu det nye, internationale, digitale fællesskab, ’We by Cosentino’. Tiltaget er et markant led i virksomhedens digitale transformation – og sigter mod at knytte de mange professionelle fagfolk, som vælger og anbefaler overladerne Dekton®, Silestone® og Sensa by Cosentino®, tættere sammen.

Projektet tager afsæt i et nyt digitalt økosystem, der løfter firmaets eksisterende loyalitetsprogram til et nyt niveau, forandrer samarbejds- og kommunikationsformer – og ikke mindst åbner dørene for nye professionelle partnere som arkitekter og designere.

’We by Cosentino’ tilbyder stenhuggere, køkkenbutikker, arkitekter og designere en lang række muligheder for at udvikle deres forretning via bedre adgang til information, en optimeret oplevelse af virksomhedens brands og produkter ved hjælp af nye, agile digitale redskaber, et tættere forhold til slutkunden, større synlighed og opmærksomhed omkring individuelle projekter og facilitering af dialog mellem professionelle fagfolk af forskellige nationaliteter og på forskellige sprog.

’We by Cosentino’ har fire samarbejdsniveauer målrettet mod forskellige målgrupper: ’Pro’, ’Elite’, ’Premium’ og ’Platinum’ og karakteriseres af tiltag, der motiverer og opfylder behovene hos den enkelte med den hastighed og fleksibilitet, som den digitale verden tilbyder.

Platformen er et markant led i koncernens digitale transformationsproces – og resultatet af to års intensiv indsats, der udvikler de interne arbejdsgange med et mål om at inspirere, sætter Cosentino i front i branchens digitalisering og derigennem fremmer kunders og partneres loyalitet. Med Dubai, Brasilien, Singapore og Sverige som aktuelle startlande implementeres ’We by Cosentino’ i slutningen af 2019 i i alt 20 lande herunder også Danmark – for i 2020 at foldes ud på endnu flere markeder. 

Emner

  • Nye produkter, tjenester

Kategorier

  • arkitektur
  • cosentino
  • dekton
  • design
  • overflader
  • køkkenbranchen
  • stenhuggere
  • loyalitetsprogram
  • silestone
  • facader
  • bordplader

OM COSENTINO GRUPPEN

Cosentino Gruppen er en global familieejet virksomhed, der producerer og distribuerer innovative overflader til arkitektur, design og interiør.

Som markedsleder involverer Cosentino sine kunder og partnere, forestiller sig designløsninger, der tilfører værdi og inspiration til menneskers liv – og skaber teknologisk avancerede overflader, som inspirerer til at skabe unikt design til hjemmet og offentlige arealer med banebrydende brands som Silestone®, Dekton® og Sensa by Cosentino®, som er førende på deres respektive områder.

Gruppen baserer sin udvikling på international ekspansion, et innovativt research- og udviklingsprogram, respekt for miljø og bæredygtighed – og et konstant overordnet samfundsengagement og en lokal indsats for uddannelse, lighed, sundhed & sikkerhed omkring produktionsfaciliteterne.

Cosentino Gruppen distribuerer sine produkter og brands i mere end 80 lande fra hovedkvarteret i Almeria (Spanien) – og er repræsenteret i 32 lande med egne faciliteter i de 29. Gruppen har 7 fabrikker (6 i Almeria og 1 i Brasilien, et intelligent logistikcenter i Spanien og mere end 120 kommercielle forretningsenheder over hele verden. Mere end 90% af Cosentino Gruppens omsætning kommer fra internationale markeder

https://www.cosentino.com/se/blog/

For yderligere oplysninger kontakt Gitte Jæger | PR ansvarlig Cosentino Danmark | Telefon 23 90 95 44 | Mail gitte@bindeled.dk