Pressemeddelelse

Hver fredag, varmer Distortion op til sommerens fest -­ i en gammel Volvo

2012-05-03 14:47
Hver fredag, varmer Distortion op til sommerens fest -­ i en gammel Volvo

Distortion nærmer sig med hastige skridt, og for at forberede sine publikummer på dette års psykedeliske festparadis, har Distortion indført warm-­up­‐friday. Konceptet går ud på, at den legendariske Raverbus 666 (en gammel Volvo) vil køre rundt i byen hver fredag, hvor alle med gadearmbånd, vil blive ført igennem byen til tonerne af forskellige DJ’s og med gratis Heineken.

Bussen vil indeholde et stort anlæg, en masse Heineken og i det hele taget være pyntet til fest, og så ellers køre rundt i den Københavnske nat, med det formål at komme hinanden ved, udforske byen og feste i bevægelse. Hver fredag vil bussen ende til en fest, hvor alle fest-­‐ passagerer får gratis entré. Hvis folk skal til andre koncerter, fester, barer eller arrangementer, vil bussen også (så vidt muligt) sætte folk af rundt omkring i byen.

“Det er ment som en hyldest og tak til alle de, der støtter Distortion ved at have købt vores gadearmbånd. De hjælper med at holde Distortion i live, og til gengæld giver vi dem en af de bedste opvarmningsfester, man kan få på en fredag aften. Og så må de endda gerne tage en ven med” forklarer Jon Laursen, sekretariatschef på Distortion.

Nu på fredag vil bussen have afgang fra Dronning Louises Bro klokken 21:00. Bag pulten vil DJ-­‐kvartetten Sub's Up? lægge toner til natten. Sub's Up? skriver, at de eksperimenterer med tunge, elektroniske toner, som er tænkt til at destruerer din øregang. De bevæger sig inden for forskellige sub-­‐genre af tung electro. Der høres især en kærlighed for Fidget-­‐House, Dutch-­‐ House, Drum'n'Bass, Grime og Dubstep.

Fredagens bus ender til festen, ENGLE MED GUNZ, med et DJ-­‐lineup bestående af; Waqar Qayum, Pladevennerne, J.J. Wild og DJ Whut vil sørge for en fed fest i kælderen på Rigshospitalets Kollegium

“Det er en fed måde at feste på. Normalt forandrer rammerne for en fest sig ikke så meget i løbet af en aften. På den her måde vil omgivelserne såvel som festen være i konstant udvikling og transformation. Det giver en helt særlig magi, samtidig med at Københavns gader er en smukkere natklub end noget andet sted,” fortæller presseansvarlig for Distortion Festivalen, Sigurd Hartkorn Plaetner, om tankerne bag konceptet.

Hvis man vil med på en af busturerne med gratis Heineken, god musik og skiftende bybilleder, skal man blot have et gadearmbånd, eller købe et ved bussen for 100 kroner. Pengene går ubeskåret til sikkerhed, renhold og dermed overlevelse af de gratis gadefester

Info om afgangssteder, slutdestinationer og mere, kan man løbende holde sig orienteret om på Distortions facebook-­‐side. Gadearmbåndet kan købes på www.billetto.dk/cphdistortion

Pressekontakt:
Sigurd Hartkorn Plaetner // 20462280 //
Sigurd@nusnus.dk 

Kategorisering

Emner:
Kunst, kultur, underholdning
Livsstil, mode, fritid
Tags:
warm-­up­‐friday
heineken
666
raverbus
distortion
cphdistortion

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar