Pressemeddelelse

Søndagshygge med Distortion i Ørstedsparken

Hvis man synes, Distortion 2012 har levet op til forventninger, kan man nå at købe gadearmbånd i Ørstedparken, når Distortion Festivalen i eftermiddag holder søndagshygge.

Hvis man bare ikke kan få nok af Distortion, kan man stadigt nå et sidste fix. I eftermiddag mellem kl. 14.00 og 20.00 afholder Distortion Festivalen nemlig den traditionelle søndagshygge. Her vil det også være muligt at købe gadearmbånd, der er med til at finansiere, at der kan komme Distortion igen til næste år. Søndagshyggen foregår i Ørstedsparken, hvor man vil kunne slappe af med en øl, lidt musik og god stemning.

“Vi rider videre på den gode stemning fra i nat til søndagshygge, hvor man kan få lidt øl, musik, sol på kinderne og købe et gadearmbånd, hvis man vil støtte op, og ikke nåede det under gadefesterne. I år har været stor succes, og vi skylder alle roserne til de mennesker, der har deltaget. Distortion har bygget lærredet, men det er alle gæsterne, der har malet billedet”, udtaler festivalens presseansvarlige Sigurd Hartkorn Plaetner.

Lydbilledet til søndagshyggen leveres af Nis & Nis, Diskotek Palmen og Fitz, så stemningen skal nok blive lun og kærlig.

Distortion gør opmærksom på, at der vil gå små fjorten dage, før man vil være i stand til at spå om festivalens fremtid og udtale sig om økonomien efter årets festival. 

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning


Kontakt

  • Emil Holm

    Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder Dansk presse