Pressemeddelelse -

Creuna henter ny direktør

Creuna styrker ledelsen på kontoret i København med ansættelsen af en erfaren digital profil som direktør med ansvar for salg og forretningsudvikling.

I marts måned sagde Creunas koncernmarketingdirektør Anders Uttrup ja til at overtage roret for bureauets kontor i København. Nu præcis tre måneder efter henter han en ny direktør til varetagelse af forretningsudvikling og salg for bureauet, Nikolaj Opstrup. 

Der er tale om en erfaren entreprenør fra den digitale medie og kommunikationsverden med flere digitale startups bag sig. Bl.a. som medstifter af medieovervågningsbureauet Infopaq, nyheds¬bureauet Newspaq og nyhedssitet Mediawatch. Det blev også til 5 år hos Peytz & Co med forskellige roller, senest som kontaktdirektør.

“Rådgivning omkring digital forretning samt udvikling af brugercentrerede online forretningsløsninger med en solid CMS-platform under motorhjelmen er områder, som vores kunder ofte efterspørger. Med Nikolaj ombord, kommer vi op på en højere klinge og styrker vores rådgivningskompetencer yderligere”, siger Anders Uttrup, Managing Director & Group CMO.

Senest har Nikolaj Opstrup arbejdet som selvstændig digital forretningsrådgiver for en række større danske virksomheder. Ved siden af dette og en række bestyrelsesposter er der også blevet tid til en Executive MBA fra DTU Business med titlen Master in Management of Technology. Her har fokus været på Innovation Management, Business Development og Personal Leadership.

”Den digitale udvikling sker med rasende fart, og vi ser nye teknologier hver dag. Det kræver både indsigt og overblik at se udfordringerne og rådgive om de muligheder, der opstår i krydsfeltet mellem teknologi og forretning. Jeg ser mange onlineløsninger, der blindt tager udgangspunkt i enten teknologi og forretning, men vi skal ikke glemme, at der i sidste ende sidder en bruger, hvis hverdag kan gøres lettere, sjovere og mere effektiv. Derfor glæder jeg mig til at blive en del af et hold, der forstår den digitale udvikling, skaber værdi for kunderne og tør sætte brugeroplevelsen i højsædet”, udtaler Nikolaj Opstrup, der starter pr. 1. august og får titlen Director, Business Development, Copenhagen.

Related links

Emner

  • Ansættelse, kollektivaftale

Kategorier

  • webbureau
  • navnestof
  • navnenyt
  • digitalt bureau
  • creuna
  • bureau
  • ansættelse

Creuna er Nordens største digitale bureau med kontorer i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Med vores full service koncept og førende markedsposition med mere ned 330 ansatte i Norden, dækker vi alt fra tanke til handling inden for digital kommunikation. Vi løser udfordringer indenfor salg, marketing og branding. Og vi effektiviserer og automatiserer forretningsprocesser, der gør det lettere at samarbejde, producere og levere med et optimalt ressourceforbrug. Kort sagt: Vi kombinerer strategi, kreativitet og teknologi - digitalt.

www.creuna.dk

Kontakt

Kaare Nørregaard

Pressekontakt Marketing Consultant 22498332