2012-06-11 08:58
Pressemeddelelse
Cypern har det bedste badevand – igen
2012-06-11 08:58
Hvert år tilbringer millioner af europæere deres fritid og ferie ved badesteder og på strande rundt om i Europa, og de er naturligvis meget interesserede i badevandskvaliteten. Derfor offentliggør EEA (Det Europæiske Miljøagentur) i samarbejde med EU Kommissionen sin årlige badevandsrapport for at hjælpe EU borgerne med information, så de kan udvælge strande og badesteder med omhu.
- På trods af at man begynder at blive vant til en topplacering i badevandsrapporten, så er det lige sjovt hvert år, siger Johan Lantz, turistchef i Cyperns Turistråd. Mange danskere kender særdeles godt vore fine strande og krystalklare vand, og i år ser vi ud til at få en reel stigning i badelystne feriegæster.
Resultaterne i den nye rapport er baseret på målinger foretaget i højsæsonen 2011, fra maj til sidst i oktober, ved 112 strande og badesteder langs Cyperns kyst.
I henhold til EU’s nye badevandsdirektiv skal alle EU’s lande i fremtiden – og senest i 2015 – opfylde strengere og mere vidtgående krav. Den nye lovgivning kræver en mere effektiv kontrol og håndtering af badevand, større offentlig tilgængelighed og forbedret informationsspredning. Cypern er et af de lande der allerede nu opfylder de strengere krav.
For yderligere information se PDF neden.



Tilføj kommentarKommentaren blev gemt
Inden den offentliggøres skal den godkendes af Cyperns Turistråd.