Pressemeddelelse -

Verdens første Powerline-kamera med høj opløsning

Mange danskere kan ikke videoovervåge deres hus eller lejlighed trådløst, fordi signalet fra netværket har svært ved at trænge igennem en tyk mur, eller routeren står for langt væk. En kabelbaseret løsning er ofte både dyr og kompliceret at installere og kræver, at du borer i væggene eller trækker lange netværkskabler langs panelerne. 

D-Links nye HD Day/Night Cloud Camera Kit (DCS 6045LKT) er en alt-i-én-løsning med Powerline teknologi, der bruger det eksisterende el-net til datatrafik, og hvor signalet trænger igennem hver en krog. Installationen af DCS-6045LKT er plug-and-play: Put Powerline-adapteren i stikkontakten, tilslut routeren og sæt kameraet i en stikkontakt i det område, du ønsker at overvåge. 

Sammen med løsningen får du også D-Links cloud-teknologi, ’mydlink’, der gør det muligt for dig at tilgå kameraet via pc’en, smartphonen eller din tablet, når som helst og hvor som helst. App’en findes til både iOS og android. Det er ideelt for personer, der rejser meget eller familier, der ønsker at holde øje med deres hjem, selv om de er langt hjemmefra. 

- D-Links har en stærk tradition inden for hurtigt og stabilt netværk. Vi har trukket på vores store erfaring og viden inden for feltet til at udvikle kameraer, der er både billige og nemme at installere og betjene. Det nyeste skud på stammen, verdens første HD-videokamera med Powerline, er ingen undtagelse. Med det hjælper vi danskerne til hurtig og let videoovervågning, hvor-som-helst og når som helst uden kabler, siger Lasse Haizmann, Channel Account Manager, D-Link Danmark. 
D-Link HD Day/Night Camera Kit Cloud (DCS 6045LKT) har et indbygget ICR-filter, der blokerer infrarødt lys for at øge billedkvaliteten om dagen. Om natten bruger kameraet en IR LED-diode med op til seks meters rækkevidde. Det betyder, at DCS 6045LKT kan overvåge områder, der ligger totalt i mørke. 

Det er muligt at tilslutte et microSD-kort, hvis du ønsker at lagre video lokalt i kameraet. Kortet kan også bruges som backup i tilfælde af netværksfejl. 
Produktside med specifikationer http://www.dlink.com/uk/en/home-solutions/view/network-cameras/dcs-6045lkt-powerline-hd-day-night-cloud-camera-kit 


Pris og tilgængelighed D-Links HD Day/Night Cloud Camera Kit (DCS 6045LKT) kan købes i butikkerne nu. Vejledende salgspris er 1249 kr.
PR-fotos http://www.flickr.com/photos/dlinknordic 


Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

D-Link er en førende global leverandør af netværksprodukter til det digitale hjem, virksomheder og tele-og bredbåndsoperatører. D-Link designer, udvikler og producerer netværksprodukter, der integrerer switching, trådløse produkter, bredbånd, lagring, IP-kameraer og cloud-baseret netværkshåndtering. D-Link Nordeuropa (Skandinavien og Benelux) blev etableret i 1995 og har i dag mere end 60 medarbejdere og kontorer i Bruxelles, Helinski, Haparanda, København, Oslo og Stockholm.
www.dlink.dk

Kontakt

Roger Jarleswärd

Pressekontakt Product and Marketing Manager Nordic +46705322015

Camilla Herrera

Pressekontakt Marketing Coordinator +46 70 990 24 23