Gå til indhold
Dachser Nordic fortsætter kraftig vækst

Pressemeddelelse -

Dachser Nordic fortsætter kraftig vækst

2014 har været et godt år for Dachser i Danmark. Den familieejede virksomhed, der er en af Europas førende logistikleverandører, kan igen i år fremvise et flot dansk årsregnskab samt nordisk koncernregnskab. Bundlinjen viser en klar fremgang. Med et dansk årsresultat på 21 mio. kroner og en nordisk forbedring på knap 13 mio. kroner før skat fortsætter Dachser med at tage markedsandele i transport- og logistikbranchen i Danmark og Norden.

”Jeg er godt tilfreds og glad over vores finansielle resultater. Vi ønsker at være blandt de førende udbydere af speditions- og logistikydelser – og det gælder både levering af services til kunderne og resultater på vækst og bundlinje. Vi er godt på vej, og det skyldes blandt andet, at alle vores medarbejdere har gjort et fantastisk stykke arbejde,” siger Finn Skovbo Pedersen, Managing Director for Dachser Nordic.

Årsrapporten er afsluttet med et resultat for Danmark i 2014 på 21 mio. kroner mod et resultat i 2013 på 12,3 mio. kroner før skat – hvilket er en stigning på ca. 70 procent. ”Den kraftige fremgang bekræfter os i, at vores strategi er den rigtige. I første kvartal af 2015 fortsætter den positive tendens, og vi er særdeles opmærksomme på, at der fortsat skal være en sund fornuft og balance mellem indtægter og udgifter i driften,” understreger Finn Skovbo Pedersen.

Samlet set er det nordiske koncernregnskab afsluttet med et resultat i 2014 på 17,2 mio. kroner, hvilket er en forbedring på ca. 300 procent i forhold til 2013. Det flotte danske og nordiske resultat sker i kølvandet på offensive investeringer i innovativ højteknologi, nye bygninger og et større distributionsnetværk – samtidig med, at antallet af medarbejdere stiger.

”Den positive effekt i Danmark og Norden er afledt af vores investeringer i nye topmoderne distributionsterminaler på 4.100 m2 i Hvidovre i 2010 og på 4.500 m2 i Kolding i 2008. Investeringer, der samlet set løber op i 250 mio. kroner. Hertil kommer et stærkt fokus på brugervenlig højteknologi til kunderne og en massiv indsats på miljøområdet. Også vores andre internationale investeringer er blevet positivt modtaget af vores kunder i Danmark. Senest med ibrugtagning af en ny filial i Göteborg og en fortsat udbygning af vores europæiske og interkontinentale rutenet via flere opkøb i 2014,” siger Finn Skovbo Pedersen.

Overblik over de danske aktiviteter:

NØGLETAL 2014 2013 2012 2011 2010
Nettoomsætning 654 mio. kr. 593 mio. kr. 561 mio. kr. 527 mio. kr. 465 mio. kr.
Resultat før skat 21 mio. kr. 12,3 mio. kr. 2,7 mio. kr. 0,5 mio.kr. -22,1 mio. kr.
Medarbejderantal 203 204 202 201 195

Overblik over det nordiske koncernregnskab:

NØGLETAL 2014 2013 2012 2011 2010
Nettoomsætning 921 mio. kr. 829 mio. kr. 805 mio. kr 737 mio. kr 660 mio. kr.
Resultat før skat 17,2 mio. kr. 4,3 mio. kr. -12,4 mio. kr. -24,7 mio. kr. -50,3 mio. kr.
Medarbejderantal 403 397 341 327 318

Forventningerne til 2015

Første kvartal af 2015 er afsluttet med et tilfredsstillende resultat i Dachser Nordic. Managing Director Finn Skovbo Pedersen begrunder de positive takter: ”Den økonomiske vækst i Europa halter stadig efter den globale udvikling, men vi forventer, at vi er på vej ind i et opsving, hvor vi vil se vækst på transportmarkederne. Derfor tror vi på en stabil udvikling i 2015 og har forventninger om forsat at kunne skabe vækst og flere arbejdspladser”.

Dachser-koncernens samlede vækst

Samlet set afslutter den internationale Dachser-koncern med hovedkontor i Kempten, Tyskland, regnskabsåret 2014 med en omsætning på 5,3 mia. euro, hvilket er en stigning på 5,2 % i forhold til sidste år. De to forretningsområder Road Logistics og Air & Sea Logistics voksede med henholdsvis 5,0 % og 8,0 %.

De vigtigste KPI’er for Dachser-koncernen i 2014:

  • 5,2 procents stigning i bruttoomsætning til 5,3 mia. euro
  • 25.000 medarbejdere
  • 437 faciliteter i 42 lande
  • En 4,4 % stigning i antallet af forsendelser til 73,7 mio.
  • Tonnage er steget med 5,1 % til 35,4 mio. tons

Emner

Kategorier


Om Dachser:

Dachser, en familieejet virksomhed med hovedkvarter i Kempten i Tyskland, er blandt de førende logistikvirksomheder i Europa.

Dachser leverer omfattende transportlogistik, oplagring og kundespecifikke services inden for tre forretningsområder: Dachser European Logistics, Dachser Food Logistics og Dachser Air & Sea Logistics. Omfattende og tværfaglige serviceydelser som f.eks. kontraktlogistik, konsulent- og rådgivningsydelser samt industrispecifikke løsninger er også indeholdt i virksomhedens produktportefølje. Et perfekt fungerende transportnetværk  både i Europa og oversøisk  og informationsteknologi, der er fuldt integreret i alle virksomhedens systemer er basis for levering af intelligente logistikløsninger i hele verden.

Med 25.000 medarbejdere på 437 faciliteter over hele verden opnåede Dachser i 2014 en omsætning på 5,3 mia. euro og håndterede i alt 73,7 mio. forsendelser med en samlet vægt på 35,4 mio tons. Dachser er repræsenteret med egne landeorganisationer i 42 lande.

For yderligere oplysninger om Dachser, se www.dachser.com eller www.dachser.dk

Kontakt

Alexandra Hartung

Alexandra Hartung

Communications Manager Nordic +45 36 34 99 14

Intelligent Logistics

Til rådighed for dig. Overalt i Europa.

Fremragende logistikservices i et af verdens stærkeste transportnetværk. Så standardiseret som muligt. Så individuelt som nødvendigt. Kundespecifik, højeffektiv og unikt integreret - det er intelligent logistik fra Dachser.

Dachser Denmark A/S
Helseholmen 11
2650 Hvidovre
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum