Gå til indhold
Dachser udvider sit sociale engagement i samarbejde med terre des hommes

Pressemeddelelse -

Dachser udvider sit sociale engagement i samarbejde med terre des hommes

Børns rettigheder, skoleundervisning, faglig uddannelse, beskyttelse af naturressourcer: Samtidig med at Dachser fortsætter sit 10 år lange samarbejde med børnenødhjælpsorganisationen terre des hommes i den indiske delstat Uttar Pradesh, udvider koncernen sit engagement til andre regioner i Indien, Brasilien og Namibia. I løbet af de næste fem år vil logistikudbyderen investere over 1,1 million EUR i lokale hjælpeprojekter, som skal skabe varige forbedringer for mennesker ved at hjælpe dem med at hjælpe sig selv.

"Logistik bringer mennesker, markeder og produktion tættere sammen. Som global virksomhed er det derfor vigtigt for os at kæmpe hårdt for levevilkårene for dem, der ikke får samme gavn af globaliseringen," forklarer Bernhard Simon, som er CEO for Dachser. "Det kræver tålmodighed og fremsynethed at skabe en vedvarende påvirkning. Derfor fortsætter vi med at støtte det arbejde, som terre des hommes' lokale projektsamarbejdspartnere i Indien laver, samtidig med at vi også ser nærmere på andre lande og kontinenter.

Fra uddannelse til bæredygtighed

Resultaterne af projekterne i de sidste 10 år viser, at der er sket varige forbedringer af levevilkårene for børn og teenagere i 136 landsbyer i den fattige nord indiske delstat Uttar Pradesh:

  • Næsten 17.000 børn og kvinder er blevet undervist i deres rettigheder og har fået hjælp til aktivt at kræve dem i det demokratiske indiske samfund.
  • Over 15.300 børn har benyttet sig af muligheden for almen uddannelse. Omkring 60 procent har efterfølgende gået på statsdrevne eller private skoler. Antallet af frafaldne studerende er faldet med 40 procent.
  • Omkring 4.700 børn – flest piger – har gået på erhvervsuddannelser og taget computer- eller håndarbejdskurser.
  • Børn og teenagere har plantet over 14.200 træer i projektområderne; der er installeret 117 komposteringsenheder og 112 biogassystemer; 100 familier har fået soldrevne lamper, så deres børn kan læse om aftenen.
  • 97 skoler har fået særlige tanke til drikkevand og sanitære faciliteter.

Dachser støtter i øjeblikket følgende terre des hommes-projekter på tre kontinenter:

Indien og Nepal:

I Uttar Pradesh planlægger Dachser og terre des hommes' lokale partnerorganisationer at fortsætte det succesrige arbejde frem til i hvert fald 2020. Dette omfatter uddannelse i menneskerettigheder og børns rettigheder, støtte til ungdoms- og kvindeorganisationer, skoleundervisning og faglig uddannelse samt beskyttelse og øgning af naturressourcerne i 50 landsbyer. Et nyt projekt skal forbedre levevilkårene for Musahar, en indisk etnisk gruppe i området på grænsen til Nepal, som lider under voldsom diskriminering og svære økonomiske forhold.

Adgang til rent vand, sanitære faciliteter, uddannelse og bedre rettigheder for kvinder er fokusset for det tredje projekt, som er til gavn for tre landsbyer i Nepal. Derudover vil terre des hommes hjælpe unge mennesker i Mangolpuri, et af de største slumkvarterer i New Delhi, med at vende tilbage til skolen eller blive fagligt uddannet via eLearning-moduler.

Brasilien:

Fra 2015 og frem til i hvert fald 2017 vil Dachser støtte børnerettighedscentret i Limeira, som er en del af storbyområdet Campinas i delstaten São Paulo. Centrets arbejde går ud på at hjælpe børn og teenagere med at komme ud af kriminalitet og stofafhængighed. For at opnå dette tilbyder centret både direkte undervisning på skoler og i alternative skolefritidsordninger samt seminarer i børns rettigheder for repræsentanter for civilsamfundet og embedsmænd.

Namibia:

I Namibia arbejder terre des hommes og Dachser på et fælles projekt, som slutter i 2017, og som skal forbedre fremtidsmulighederne for børn af San-folket, også kaldet buskmænd. Det er den ældste etniske gruppe i Sydafrika, som for det meste lever i stor fattigdom omkring enorme farme eller i barakbyer i udkanten af små byer. Projektarbejdet fokuserer på tidlig indføring af og løbende støtte til almindelig skolegang. Der tilbydes også faglig uddannelse, især til piger, med henblik på at forberede dem på at arbejde på hoteller og feriecentre, men også for at give dem håndarbejdsfærdigheder.

Emner


Om Dachser:

Dachser, en familieejet virksomhed med hovedkvarter i Kempten i Tyskland, er blandt de førende logistikvirksomheder i Europa.

Dachser leverer omfattende transportlogistik, oplagring og kundespecifikke services inden for tre forretningsområder: Dachser European Logistics, Dachser Food Logistics og Dachser Air & Sea Logistics. Omfattende og tværfaglige serviceydelser som f.eks. kontraktlogistik, konsulent- og rådgivningsydelser samt industrispecifikke løsninger er også indeholdt i virksomhedens produktportefølje. Et perfekt fungerende transportnetværk  både i Europa og oversøisk  og informationsteknologi, der er fuldt integreret i alle virksomhedens systemer er basis for levering af intelligente logistikløsninger i hele verden.

Med 25.000 medarbejdere på 437 faciliteter over hele verden opnåede Dachser i 2014 en omsætning på 5,3 mia. euro og håndterede i alt 73,7 mio. forsendelser med en samlet vægt på 35,4 mio tons. Dachser er repræsenteret med egne landeorganisationer i 42 lande.

For yderligere oplysninger om Dachser, se www.dachser.com eller www.dachser.dk

Kontakt

Maria Andersen

Maria Andersen

Pressekontakt Senior Communications Consultant Nordic +45 20 85 99 29

Intelligent Logistics

Til rådighed for dig. Overalt i Europa.

Fremragende logistikservices i et af verdens stærkeste transportnetværk. Så standardiseret som muligt. Så individuelt som nødvendigt. Kundespecifik, højeffektiv og unikt integreret - det er intelligent logistik fra Dachser.

Dachser Denmark A/S
Helseholmen 11
2650 Hvidovre
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum