Gå til indhold
Dachser vokser og investerer i fremtiden

Pressemeddelelse -

Dachser vokser og investerer i fremtiden

Dachser fortsatte med at vokse i regnskabsåret 2016 og opnåede en konsolideret bruttoomsætning på cirka 5,71 milliarder euro – det er en stigning i den konsoliderede omsætning på 1,7 procent i forhold til året før. Antallet af forsendelser steg med 2,4 procent til 80,0 millioner, og tonnagen steg med 2,4 procent til 38,2 millioner tons. Denne vækst skyldes europæisk vejtransport samt fødevarelogistik.

”På trods af den ustabile globale økonomi har vi været i stand til at fastholde vores stabile markedsposition via en organisk vækst, der var på højde med de forrige år, samtidig med at der fortsat blev udviklet løsninger til fremtidens marked," siger Dachsers CEO Bernhard Simon.

Forretningsudvikling i bestemte sektorer

Inden for forretningsområdet Road Logistics, som udgør 75 procent af Dachsers samlede omsætning, nød forretningsdivisionen European Logistics (EL) godt af virksomhedens konsekvente eksportstrategi, som resulterede i en stigning på 2,4 procent i nettoomsætningen til 3,5 milliarder euro. Forsendelser og tonnage steg med henholdsvis 2,2 og 2,3 procent. "Vores landeorganisationer har på alle fronter nydt godt af den stærke efterspørgsel efter transporter på tværs af grænser i det europæiske indre marked. Hvad angår udveksling af varer, er Europa stabilt og tæt forbundet, og det vil fortsat være gældende," udtaler Simon.

Dachser Food Logistics opnåede endnu en gang den højeste vækstrate med en omsætning, der steg med 9,5 procent til 812 millioner euro. Dette område er primært blevet styrket af stærke indenlandske aktiviteter i Tysklands forbrugsvaresektor. Den anden medvirkende faktor til succesen er European Food Network til fødevaretransport på tværs af grænser.

Med 13 partnere, 10 associerede medlemmer og regelmæssige linjefragttjenester i 34 lande har Food Network den største geografiske dækning i Europa. "Vores markedsførende kvalitetsniveau og de positive effekter af den centrale European Food-hub i Erlensee ved Frankfurt bidrog til denne tilfredsstillende vækst," forklarer Simon.

Inden for forretningsområdet Dachser Air & Sea Logistics faldt omsætningen med 3 procent til 1,54 milliarder euro, mens antallet af forsendelser forblev konstant. Dette fald i omsætningen skyldes lave internationale fragtrater, især inden for søfragt, og negative valutaeffekter. "Vi er gode til at håndtere ustabil international sø- og luftfragt og forsøger hele tiden at udvide dette forretningsområde," siger Simon.

Dachser tilbyder verdensomspændende forsyningskæder til sine kunder i dette segment, ruter, der er tæt forbundet med det europæiske netværk for vejtransport, og ensartede It-systemer. Det er også virksomhedens mål at tiltrække kunder uden for Europa ved at udvide transportaktiviteterne i Asien og via målrettet organisk vækst for virksomhedens netværk i Nord- og Sydamerika.

Investeringer i netværk samt i forskning og udvikling

Dachser har øget omfanget af sine planlagte investeringer fra 125 millioner euro i 2016 til 177 millioner euro i 2017. Det primære fokus for disse investeringer er udvidelse af netværksplaceringer og IT-systemer samt forskning og udvikling. "Vi studerer intensivt alle aspekter af fremtidens logistikløsninger, og i hvor høj grad de kan digitaliseres. Dachser har iværksat innovationsprocesser i hele koncernen på flere forskellige niveauer for at fastholde sin førende rolle i branchen," understreger Simon.

Logistikudbyderen har også investeret i udvidelse af sine kontraktlogistiktjenester, som har skabt mere end 350.000 kvadratmeter ekstra lagerplads med plads til over 300.000 paller alene i løbet af de sidste to år. Dachser kan dermed nu tilbyde sine kunder over to millioner pallepladser fordelt på næsten 200 terminaler på fire kontinenter.

Oversigt over omsætningen:

Omsætning (i millioner EUR) 2016 brutto2 2015 brutto3 Ændring i procent
Road Logistics1 4.307 4.154 + 3,7
European Logistics 3.495 3.412 + 2,4
Food Logistics 812 741 + 9,5
Air & Sea Logistics 1.542 1.590 - 3,0
Konsolidering(minus omsætning fra selskabsholdings på 50 % eller mindre) - 143 -133 + 7,5
Konsolideret omsætning1 5.706 5.611 + 1,7

1De beløb, der er angivet for "Road Logistics", "Konsolideret omsætning" og den procentmæssige ændring sammenlignet med det forrige år, er baseret på de uafrundede omsætningstal for forretningsområderne. Det kan medføre mindre afvigelser ved addering eller beregning af de procentmæssige ændringer sammenlignet med de afrundede omsætningstal, der er vist i ovenstående tabel.

2Foreløbige tal, bruttobeløb inkl. told og importmoms.

3Endelige tal for 2015, bruttobeløb inkl. told og importmoms

Emner

Kategorier


Om Dachser:

Dachser, en familieejet virksomhed med hovedkvarter i Kempten i Tyskland, er blandt de førende logistikvirksomheder i Europa.

Dachser leverer omfattende transportlogistik, oplagring og kundespecifikke services inden for tre forretningsområder: Dachser European Logistics, Dachser Food Logistics og Dachser Air & Sea Logistics. Omfattende og tværfaglige serviceydelser som f.eks. kontraktlogistik, konsulent- og rådgivningsydelser samt industrispecifikke løsninger er også indeholdt i virksomhedens produktportefølje. Et perfekt fungerende transportnetværk  både i Europa og oversøisk  og informationsteknologi, der er fuldt integreret i alle virksomhedens systemer er basis for levering af intelligente logistikløsninger i hele verden.

Dachser beskæftiger omkring 27.450 medarbejdere fordelt på 409 forskellige steder i verden og er repræsenteret med egne landeorganisationer i 43 lande. I 2016 opnåede virksomheden en omsætning på 5,71 milliarder euro og håndterede i alt 80 millioner forsendelser med en samlet vægt på 38,2 millioner metriske tons.

For yderligere oplysninger om Dachser, se www.dachser.dk

Kontakt

Maria Andersen

Maria Andersen

Pressekontakt Senior Communications Consultant Nordic +45 20 85 99 29

Intelligent Logistics

Til rådighed for dig. Overalt i Europa.

Fremragende logistikservices i et af verdens stærkeste transportnetværk. Så standardiseret som muligt. Så individuelt som nødvendigt. Kundespecifik, højeffektiv og unikt integreret - det er intelligent logistik fra Dachser.

Dachser Denmark A/S
Helseholmen 11
2650 Hvidovre
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum