Pressemeddelelse -

​​Fra tankegangen "Kunderne ringer til os" til digital disruption i forsikringsbranchen

I forrige uge kunne man, i et blogindlæg skrevet af Susanne Møllegaard, på børsen.dk læse, hvordan de danske forsikringsselskaber generelt er godt opdaterede i forhold til den digitale udvikling. Susanne Møllegaard belyser, hvordan digitaliseringen har gjort det lettere for forsikringsbranchen at skabe fælles løsninger, der både er gavnlige for forsikringsselskab og kunden. dahlberg er et af Danmarks ældste forsikringsagenturer og har gennem tiden været vidne til, hvordan den teknologiske udvikling har effektiviseret processen i markedsføringen af forsikringsprodukter, såvel som i distributionen af disse.

Tidligere levede de fleste forsikringsselskaber efter devisen, at kunderne ringede, hvis de havde brug for en forsikring. Dengang benyttede forsikringsselskaberne sig af en forsikringsportal, der indeholdt alt den nødvendige information, og branchen var langt mere selskabsorienteret fremfor kundeorienteret. Det var således ikke meget, der blev gjort ud af markedsføringen - og især ikke digitalt. Digitaliseringen og den teknologiske udvikling har medført, at virksomheder bliver nødt til at markedsføre sig digitalt gennem blandt andet SEO, brugervenlige hjemmesider, men også ved at aktivt bruge de sociale medier:

"Det er jo ikke nogen hemmelighed, at forsikring ikke er en decideret ”sexet” serviceydelse at markedsføre. Men den digitale udvikling har givet mange flere muligheder for at nå kunderne på en ny måde, end for eksempel bare for 10 år siden. Vi sender så få fysiske breve som muligt, vi møder kunderne på vores hjemmeside, og vi er aktive brugere af de sociale medier. Vores seneste digitale tiltag er blandt andet et affiliate partnerskab, hvor vi allerede har indgået et samarbejde med 25 partnere." udtaler Per Grøndahl, dahlberg.

Per Grøndahl mener ligeledes, at den digitale udvikling har medført en nemmere tilgang til at kunne nå sine kunder: "Hvis vi skal nå vores nuværende kunder samt nye kunder, er det vigtigt, at vi møder dem der, hvor det er mest tilgængeligt og lettest for kunden. Dette må man bare konstatere er igennem de digitale kanaler."

dahlberg har formidlet special risk forsikringer siden 1919, og har således fulgt den digitale udvikling gennem årene. I den forbindelse har agenturet erfaret, at man som aktør i forsikringsbranchen, fremadrettet bliver nødt til at være up-to-date med den digitale udvikling, for at kunne produktudvikle og heraf opnå konkurrencemæssige fordele: "Vi har erfaret, at det ikke er alle vores konkurrenter, der på samme måde følger med på trenden i forhold til den digitale udvikling, men det kan vi jo kun se positivt på." udtaler Per Grøndahl.

Emner

  • Arbejdsliv

dahlberg er et nytænkende forsikringsagentur, der arbejder som Lloyd's Coverholder. Vores agentur betjener vore kunder i hele verden fra hovedkontoret i København K. Vi er 100 % danskejede og er et af Danmarks største agenturer med netværk i hele verden. Vi har siden 1921 været korrespondent for Lloyd’s of London. Derfor er vi ofte de første med nye forsikringsprodukter til det danske marked og er dermed toneangivende i branchen. Hos dahlberg tager vi udgangspunkt i vore kunders reelle behov og laver herefter en forsikringsløsning, der svarer til forsikringsbehovet, således at kunderne er sikret optimalt. Dette betyder også, at billedet på en forsikringsløsning aldrig er ens fra kunde til kunde.

Kontakt

Per Grøndahl

Pressekontakt Head of Office 33704451