Nyhed -

dofk vælger DANA

I maj måned tog Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere (dofk) forskud på valget, da de skulle sætte kryds ud for valg af samarbejdspartner, og krydset blev sat ud for DANA.

Det er ingen tilfældighed at det blev DANA

Dofk består af selvstændige frisørvirksomheder, kosmetolog- / kosmetikervirksomheder, negledesignvirksomheder samt andre kropsplejevirksomheder.
 Og det er ifølge direktør i dofk, John Petersen, ikke nogen tilfældighed at valget faldt på DANA.

»Vi har helt bevidst valgt DANA som samarbejdspartner, fordi det er den eneste a-kasse, der koncentrerer sig udelukkende om de selvstændige og dermed har et indgående kendskab til de udfordringer, som de selvstændige står med, og ikke mindst til arbejdsmarkedslovgivningen. DANA tilbyder også et socialt sikkerhedsnet via en arbejdsløshedsforsikring, der er specielt udviklet til de selvstændiges behov – og det, synes vi, er utroligt vigtigt, for man ved aldrig, hvornår man kan blive ramt af ledighed,« siger direktør John Petersen i dofk.

DANA vil være selvstændige sammen

Der er også stor glæde i DANA over at få dofk som ny samarbejdspartner.

»Vi oplever dofk som en yderst professionel organisation, og vi er stolte over, at dofk har valgt DANA som sin foretrukne a-kasse-partner. Vi har allerede mange frisører og kosmetikkere blandt vores medlemmer – og vi ved, at det er en branche, som mange selvstændige også i fremtiden vil prøve kræfter med.
Skønhed og sundhed er oppe i tiden, og vi mennesker betaler mere end nogensinde for at se godt ud. Alle har brug for at blive klippet af og til, mange får skønhedsbehandlinger, og sådan vil det altid være. Vi er ligesom dofk opsatte på at sikre ordnede forhold for de selvstændige og at skabe de bedste betingelser for, at hvert eneste af vores og dofk’s medlemmer kan udvikle deres forretning optimalt,« siger administrerende direktør Keith Fobian fra DANA.

Aftalen trådte i kraft den 1 juni 2015

Emner

  • Erhverv

Kontakt

Lone Gammelgaard

Pressekontakt Bestyrelsesformand 97541017

Keith Fobian

Pressekontakt Adm. direktør 38387575

Bendt Nolsøe

Pressekontakt Salgs- og Marketingchef salg, marketing, kommunikation 52 18 77 98