Nyhed -

Ny ydelse til dig, som har mistet retten til dagpenge fra den 6. januar 2014

For at opnå ret til arbejdsmarkedsydelse, skal du have mistet sin ret til dagpenge i perioden 6. januar 2014 til og med d. 3. juli 2016 eller have mistet din ret til særlig uddannelsesydelse, efter at have mistet din ret til dagpenge i perioden fra d. 30. december 2013 til og med d. 5. januar 2015.

Overgang til ordningen
Fra dagpenge til Arbejdsmarkedsydelse
Overgang fra dagpenge til arbejdsmarkedsydelsen sker automatisk. Det betyder, at du ikke skal søge om overgang til Arbejdsmarkedsydelsen.

Fra særlig uddannelsesydelse til Arbejdsmarkedsydelse
Du skal udfylde en ansøgning om arbejdsmarkedsydelse for at kunne modtage arbejdsmarkedsydelse.

Vi skal have modtaget ansøgningen senest 21 dage efter udløb af retten til uddannelsesordningen, og du samtidig er tilmeldt jobcentret senest på den 21. dag.

Har du været udmeldt af arbejdsløshedsforsikrings systemet i perioden med uddannelsesordningen, kan du opnå retten ved at blive indmeldt igen.

Du kan godt optages som medlem, selvom der er mindre end 2 år til folkepensionsalderen.

Bliver du udmeldt/slettet som medlem efter du er gået på arbejdsmarkedsydelsen, kan du ikke igen opnå ret til arbejdsmarkedsydelsen.

Satsen
For forsørgere udgør ydelsen 80 % af højeste dagpengesats, dvs. kr. 652,- pr. dag i 5 dage om ugen før træk af skat, svarende til kr. 3.260,- pr. uge.

For ikke-forsørgere udgør ydelsen 60 % af højeste dagpengesats, dvs. kr. 489,- pr. dag i 5 dage om ugen før træk af skat, svarende til kr. 2.445,- pr. uge.

For forsørgere gælder, at børnene skal opholde sig her i riget – for EU/EØS-borgere må børnene dog også godt opholde sig i et andet EU/EØS-land.

Udbetalingen
Udbetalingen af arbejdsmarkedsydelsen vil denne gang blive udbetalt ved udgangen af januar.

Udbetalingen af arbejdsmarkedsydelse vil fra februar 2014 følge samme udbetalingsperioder, som udbetalingen af dagpenge.

Betingelser, når du modtager arbejdsmarkedsydelse
Du skal være tilmeldt som ledig på jobcentret og stå til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs.

  • være aktivt arbejdssøgende
  • kunne og ville overtage arbejde med dags varsel
  • kunne og ville medvirke i den aktive indsats.

Hver 3. måned vil du blive indkaldt til rådighedssamtale, hvor vi skal vurdere din job-søgning og din rådighed for arbejdsmarkedet.

Sideløbende vil du blive indkaldt til samtaler i Jobcentret, og Jobcentret skal indberet-te til Dana, hvis der opstår tvivl om din rådighed i kontakten med Jobcentret.

Rådighedsreglerne bruges her til vurdering af, om du står fuldt ud til rådighed for ar-bejdsmarkedet. Du kan derfor pålægges sanktioner for manglende rådighed på samme vilkår som dagpengemodtagere.

Hvor længe kan du modtage arbejdsmarkedsydelse?
Den samlede periode med dagpenge, særlig uddannelsesydelse og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse kan højst udgøre 4 år (208 uger).

Opbruger du dagpengeretten i 1. halvår 2014 (fra og med d. 6. januar 2014), får du mulighed for at modtage den midlertidige arbejdsmarkedsydelse i op til 1¼ år.

Herefter udfases ydelsen med et kvartal pr. halvår, se tabel nedenfor.

Opbruger du den 2-årige dagpengeret i 2. halvår 2016 eller derefter, kan du ikke modtage den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.

Arbejdsmarkedsydelsen kan maksimalt udstrækkes over ydelsesperioden plus ½ år.

For dig, der overgår fra den særlige uddannelsesydelse til arbejdsmarkedsydelsen gælder det, at perioden med de to ydelser maksimalt kan udstrækkes udover de to ydelsesperioder i forening plus ½ år.

Tabel over forsikrede lediges ydelsesperiode:

Personer der op-bruger/opbrugte
den toårige dagpenge i 
Nuværende ydelsesperiode i alt, år 
Ny forlængelse, år​
Samlet ydelses-periode, år ​
Heraf på dagpenge*, år​
Heraf på særlige ydelser**, år​​​
Før 1. halvår 2013*** 
3 - 4
0 - 1
4
2 1/2 - 3
1/2 - 1 1/2
1. halvår 2013
2 1/2
1 1/4
3 3/4
2
1 3/4
2. halvår 2013
2
1 1/2
3 1/2
2
1 1/2
1. halvår 2014
2
1 1/4
3 1/4
2
1 1/4
2.halvår 2014
2
1
3
2
1
1. halvår 2015
2
3/4
2 2/4
2
3/4
2. halvår 2015
2
1/2
2 1/2
2
1/2
1. halvår 2016
2
1/4
2 1/4
2
1/4
2. halvår 2016 og frem
2
0
2
2
0

*Inklusive den midlertidige forlængelse af dagpengeperioden med ½ år i Aftale om finansloven for 2012.

**Både den særlige uddannelsesydelse og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udgør 60/80 pct. af højeste dagpengesats.

***Den samlede periode med dagpenge og de to særlige ydelser kan højst udgøre 4 år (208 uger). Varigheden af den nye forlængelse afhænger af, hvornår den enkelte ledige opbruger den samlede 4-årige periode.

Arbejde samtidig med modtagelse af ydelse
Der kan udbetales supplerende arbejdsmarkedsydelse efter reglerne om supplerende dagpenge. Du har ret til 30 uger indenfor 104 uger. Du starter med nye 30 uger på arbejdsmarkedsydelsen.

Det betyder, at vi også skal have oplysninger om dit arbejde fra din arbejdsgiver, og udfylde en frigørelsesattest til Dana.

Der kan ikke udbetales supplerende arbejdsmarkedsydelse til dig, hvis din ledighed skyldes, at du er omfattet af konflikt.

Overskydende timer
Der medregnes ikke overskydende timer, som er optjent før overgangen til arbejdsmarkedsydelse.

G-dage
G-dagsreglerne bruges også på arbejdsmarkedsydelsen.  Det betyder, at har du ar-bejde på nedsat tid og ikke har en fast tilknytning til arbejdsgiveren, skal din arbejds-giver udbetale G-dage til dig, hver gang du har arbejdet i 74 timer inden for en perio-de på 4 uger.

Sygdom
De første 6 uger af et sygdomsforløb forbruger af retten til arbejdsmarkedsydelse, og resten af perioden forlænger tiden.

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse:
Du har mulighed for at udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Du skal dog have en tilladelse af Dana forud for etableringen af virksomheden. Har du allere-de fået en tilladelse, men du modtog dagpenge, vil du have ret til nye 78 uger med bibeskæftigelse, når du modtager arbejdsmarkedsydelse.

Uddannelse på dagpenge
Der gælder de samme regler, som når du modtog dagpenge. Det betyder, at du gerne må deltage i uddannelse under 20 timer på dagpenge.
Dette skal dog godkendes af a-kassen inden opstart. Vi henviser til uddannelse under ledighed.

Der kan der ydes befordring efter gældende regler for dagpengemodtagere.

Aktivering
Du har ret og pligt til et virksomhedsrettet tilbud efter senest en måned på den mid-lertidige ydelse. Virksomhedsrettede tilbud er: private løntilskud, offentlige løntilskud (max 13 uger), virksomhedspraktik (max 4 uger), nyttejob (fastsættes til 20 timer pr. uge) og jobrotation.

(Nyttejob er job, på offentlige arbejdspladser af såkaldt nytteskabende værdi, som skal have et indhold, der giver den enkelte mulighed for et arbejde, hvor personen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse)

Der er ret til befordringsgodtgørelse i forbindelse med aktivtilbud.

Feriedagpenge
Der optjenes feriedagpenge på baggrund af udbetalingen af arbejdsmarkedsydelsen.
Feriedagpenge optjenes på baggrund af perioder, hvor du har modtaget arbejdsløs-hedsdagpenge, sygedagpenge eller barselsdagpenge. Perioden, hvor der er udbetalt uddannelsesydelse kan ikke medregnes til optjeningen af feriedagpenge, men perio-der med udbetaling af arbejdsmarkedsydelsen tæller med.

Der kan derfor udbetales feriedagpenge med arbejdsmarkedsydelsessatsen til dig, hvis du går fra dagpenge til arbejdsmarkedsydelse.

Hvis du går fra uddannelsesydelse til arbejdsmarkedsydelse, kan du muligvis ikke holdes ferie med feriedagpenge.

Udbetalingssatsen svarer til den sats som du får på udbetalingstidspunktet – altså arbejdsmarkedsydelsen.

Seniorjob:
Du har ikke ret til at overgå til seniorjob, så længe du er berettiget til arbejdsmarkedsydelsen.

Det betyder, at de medlemmer, der mister retten til dagpenge fra og med d. 6. januar 2014 til og med 3. juli 2016 (og som opfylder kravet om at have opbrugt deres dagpengeret tidligst 5 år før efterlønsalderen) tidligst kan gå på seniorjob, når deres ret til arbejdsmarkedsydelse udløber.


Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • dagpengeret
  • mistet dagpengeret
  • arbejdsmarkedsydelse

Kontakt

Lone Gammelgaard

Pressekontakt Bestyrelsesformand 97541017

Keith Fobian

Pressekontakt Adm. direktør 38387575

Bendt Nolsøe

Pressekontakt Salgs- og Marketingchef salg, marketing, kommunikation 52 18 77 98