Nyhed -

Nyt fra Repræsentantskabsmøde i DANA

Lørdag den 25. april afholdt DANA ordinært repræsentantskabsmøde i Middelfart.

31 repræsentanter og bestyrelsesmedlemmer fra hele landet var mødt frem til en spændende og inspirerende dag om DANA’s virke.

Mødet blev afviklet i henhold til den vedtægtsbestemte dagorden, hvor repræsentanterne bl.a. fik mulighed for at lytte til, stille spørgsmål samt kommentere både formandens beretning og DANAs regnskab og budget.

På mødet der afholdes hvert andet år, skulle der også vælges hhv formand, næstformand og 2. næstformand.

Som formand blev Direktør Lone Gammelgaard genvalgt uden modkandidat med store klapsalver.

Som 1. næstformand blev Indehaver Christina Geertsen Wiuff, Odense valgt - og til posten som 2. næstformand valgtes Tømrermester Bjarne Hansen, Albertslund.

DANAs samlede bestyrelse kan ses her.

Herefter var der valg af revisorer, hvor både Statsaut. revisor Palle Kubach og den medlems-valgte revisor Karen Tranekær blev genvalgt.

Under punktet Eventuelt takkede Lone Gammelgaard for valget og overrakte blomster til de 2 afgående bestyrelsesmedlemmer, Gertrud Lei og Klaus Klinggard.

Herefter sluttede den officielle del af repræsentantskabsmødet, hvorefter repræsentanterne tog ”arbejdstøjet” på og i grupper drøftede kommende nye og spændende aktiviteter i DANAs lokale områder.

Emner

  • Arbejdsliv

Kategorier

  • dana
  • selvstændige
  • bestyrelser

Kontakt

Lone Gammelgaard

Pressekontakt Bestyrelsesformand 97541017

Keith Fobian

Pressekontakt Adm. direktør 38387575

Bendt Nolsøe

Pressekontakt Salgs- og Marketingchef salg, marketing, kommunikation 52 18 77 98