Pressemeddelelse -

DANA cykler derudad

De selvstændiges a-kasse DANA har i de seneste år været aktiv i cykelsportens verden – blandt andet som sponsor for cykelholdet Christina Watches, der var ejet af den succesfulde iværksætter Christina Hembo. Sideløbende har DANA haft et sponsorat af cykelløbet Post Danmark Rundt.

I 2015 udvider DANA engagementet i Post Danmark Rundt og fortsætter som sponsor for holdkonkurrencen, hvilket der ifølge salgs- og marketingchef Bendt Nolsøe er en helt præcis symbolik i.

»Vi har tidligere snuset til Post Danmark Rundt og øger vores engagement i 2015. Post Danmark Rundt er i dag Danmarks største tilbagevendende sportsbegivenhed med mere en ½ million mennesker langs de danske lande veje, i den uge løbet afvikles. Vi udvider i år vores samarbejde med Post Danmark Rundt så vi vil være mere synlige, og er fortsat sponsor for holdkonkurrencen, og det er der meget symbolik i i forhold til det at være selvstændig, hvor man til tider kan føle sig lidt alene. I DANA gør vi meget for, at vores medlemmer skal føle sig som en del af et større hold, og derfor falder det meget naturligt for os at sætte os på netop holdkonkurrencen,« siger Bendt Nolsøe.

Både Danmarks Cykle Union og Post Danmark glæder sig over det fortsatte samarbejde.

»Vi er rigtig glade for at kunne byde DANA velkommen som en af vores store sponsorer. I år vil der være en times live-tv på DR1 fra hver etape, og det vil helt sikkert øge kendskabet til DANA. Danmark har brug for selvstændigt erhvervsdrivende, og det er vigtigt, at iværksætteren bliver gjort opmærksom på, hvordan Dana kan være med til at understøtte forretningen,« siger Jesper Worre, løbsdirektør i Post Danmark Rundt.

Post Danmark Rundt afvikles i perioden 4.-8. august 2015. Første etape går fra Struer til Holstebro. De øvrige etaper offentliggøres på et pressemøde 3. marts.

For yderligere information venligst kontakt:

Bendt Nolsøe: 52 18 77 98

Jesper Worre: 20 11 08 78

Emner

  • Fritid

Kategorier

  • selvstændige
  • post danmark rundt
  • dana

For Dana er de selvstændige helte, der fortjener de bedst mulige vilkår for at udvikle deres ideer. De er med til at skabe grundlaget for den udvikling, hele samfundet bygger på. Og derfor brænder Dana for at understøtte deres ambitioner.

Danas mål er at være et hus fyldt med kompetencer og konkrete ydelser, som selvstændige kan bruge i udviklingen af deres virksomhed. At være selvstændig betyder nemlig ikke, at man skal kunne alting selv. Den gode idé er naturligvis kernen, men rundt om den er der næsten altid behov for en lang række andre stærke kompetencer. Danas hus er fyldt med viden og erfaringer, de selvstændige kan udnytte.

Kontakt

Lone Gammelgaard

Pressekontakt Bestyrelsesformand 97541017

Keith Fobian

Pressekontakt Adm. direktør 38387575

Bendt Nolsøe

Pressekontakt Salgs- og Marketingchef salg, marketing, kommunikation 52 18 77 98

Relateret materiale