Nyhed -

Fantastisk weekend for dansk MTB i Tjekkiet

Mountainbike World Cup i XCO

Annika var som verdensmester, den naturlige favorit i damernes elitefelt, da danskerne indtog Nove Mesto i Tjekkiet i weekenden.

Trods studier og derfor ikke 100% fokus på at forberede sin sæson, viste hun verdensmester-klasse ved at lægge distance til sine nærmeste forfølgere og kunne dermed krydse målstregen som den første i Dame  Elite feltet.

For U23 herre kom også Sebastian Fini på podiet, på en 3. plads efter P. Fagerhaug (Norge) og M. Blums (Letland).

Jonas Lindberg samt Simon Andreassen var med fra start. 'Lindberg disponerer sit løb godt, lavede en god præstation og endte på en 18. plads under et minut fra top 10. Simon Andreassen døjer stadig med problemer med ryggen efter styrt og endte som nummer 49, hvilket er langt fra hans niveau', udtaler Mads Bødker, MTB Landstræner.

Malene Degn, stillede op for sit nye hold GHOST og placerede sig som nr. 7 i damernes U23.

'Det er en rigtig flot dansk start på sæsonen og jeg glæder mig til weekendens løb i Albstadt. Ruten ligger godt for de danske ryttere', siger Mads Bødker, der henviser til UCI MTB World Cup, der køres i weekenden fra den 26. til 28. maj.

Emner

  • Cykling

Kategorier

  • mtb
  • mountainbike