Nyhed -

Nyt nyhedsrum skal informere- og fortælle bedre om DCU’s aktiviteter

Når DCU den 1. oktober går i luften med DCU’s Nyhedsrum, er det med en ambitionen om at forbedre informations- og nyhedsniveauet for alle der følger og er engageret i DCU.

Kommunikationsansvarlig i Danmarks Cykle Union Christoffer Lehmann forklarer:

- Feedbacken på vores eksisterende løsninger peger meget på, at de fremstår rodede og uoverskuelige. Herunder hvor og hvorfra man skal modtage information og nyheder fra og om DCU. Den oplevelse skal det nye DCU Nyhedsrum være med til at forbedre.

DCU går i luften med nyhedsrummet den 1. oktober, uden for den travleste cykelsæson, for at administrationen bedst muligt over vinteren kan opbygge nyhedsrummets kontaktflader til klubberne, medlemmer, interne og eksterne interessenter. Hvordan det nye DCU Nyhedsrum praktisk fungerer vil løbende blive uddybet når vi er i luften.

DCU’s Nyhedsrum kommer til at samle alt unionens officielle kommunikation. Det betyder med andre ord at pressemeddelelser, nyhedsbreve, generelle nyheder, informationer til medlemmer, licensryttere og fagudvalg, billeder, video og sociale medier, alt sammen vil kunne tilgås direkte via nyhedsrummet.

DCU’s Nyhedsrum vil indeholde en række digitale muligheder, som i langt større grad end tidligere skal samle DCU’s plaforme og favne DCU’s mange interessenter og kontaktflader, samt være med til at sikre bedre tekst- og visuelt indhold. Herudover skal nyhedsrummet også sikre en bedret kontaktflade til DCU’s administration, de mange frivillige, udvalg mv.:

- Pressens interesse for DCU og dansk cykelsport er stor, såvel som medlemmerne selvfølgeligt dagligt har mange spørgsmål. En af intentionerne med nyhedsrummets kontaktflade er, at det skal være langt tydeligere og mere klart hvem man skal kontakte om hvad, hvor og hvordan, forklarer Lehmann og uddyber:

-Det nye digitale værktøj tager os nogle år frem i tiden så vi bliver tidsvarende, og hvis alt går efter planen, mere rettidig i vores kommunikation. Vores distributionstid til medlemmerne og pressen skal være kortere og mere effektiv, og det tror jeg på den bliver.

Lanceringen af Danmarks Cykle Unions nye nyhedsrum betyder at danmarkscykleunion.dk / ny.cyklingdanmark.dk vil være lukket midlertidigt ned fredag den 30. september efter kl. 14.00. Nyhedsrummet lanceres i samarbejde med Mynewsdesk.

I forbindelse med lanceringen af DCU Nyhedsrummet præsenteres også planerne for DCU’s nye skribentnetværk. Meget mere herom følger.

Emner

  • PR, kommunikation

Kategorier

  • dcu