Nyhed -

Tidligere sprinterdanmarksmester Werner Andresen er død

Den tidligere professionelle cykelrytter, DBC-medlem Werner Andresen er – efter nogen tids alvorlig sygdom - død 84 år gammel.

Werner Andresen debuterede på Ordrupbanen helt tilbage i 1951, og han var aktiv rytter på banen i 10 år. Werner Andresen var en dygtig løbsrytter, og det viste sig hurtigt, at han havde særlige anlæg for sprint, hvilket resulterede i, at han blev Danmarksmester i sprint som amatør i 1963 og som professionel i 1956. I sin professionelle periode kørte Werner Andresen også flere parløb på vinterbanen i Forum og han var til start i et enkelt 6-dagesløb.

Werner Andresen kom fra Vangede, men efter sin aktive karriere flytte han og familien til Fyn, hvor Werner i en periode var leder og bestyrelsesmedlem på Odense Cykelbane, ligesom han på et tidspunkt også var valgt ind i DCUs repræsentantskab. Sidst i 80’erne flyttede Werner med sin kone Sonja til Spanien, hvor de tilbragte pensionistårene i et lille hus i bjergene i omegnen af Malaga.

Ole Kjeldsen 

Emner

  • Cykling