Nyhed -

Velgørenhedsløbet kommer til Aarhus

Julemærkefonden og Velgørenhedsløbet er igen i år en del af Danmarks største tilbagevendende sportsbegivenhed - PostNord Danmark Rundt. Deltag i motionsløbet fra Rønde til Aarhus og støt Julemærkefondens arbejde med at hjælpe udsatte børn i Danmark.

Årets udgave af Velgørenhedsløbet er 101 kilometer og følger PostNord Danmark Rundt-ruten, som de professionelle ryttere kører senere på dagen. Der er start i de naturskønne omgivelser i Rønde på Djursland og mål i Aarhus, hvor deltagerne til slut vil køre på den afspærrede rundstrækning med opløb foran tusindvis af tilskuere.

10 race marshalls vil følge velgørenhedsrytterne, og undervejs er der depotstop af høj kvalitet. Efter Velgørenhedsløbet kan deltagerne se afslutningen på de professionelles etapeløb fra et afspærret område tæt på målstregen.

I feltet kører også tre børn fra Julemærkehjemmet Hobro, der med støtte fra PostNord i Danmark og Danmarks Cykle Union har trænet frem mod målet: At gennemføre Velgørenhedsløbet 2017.

Du støtter Julemærkehjemmenes børn og får hele denne oplevelse for kun kr. 495,-

Tilmeld dig via www.julemaerket.dk/1016/velgorenhedslobet senest 9. september 2017.

Der er morgenbord for alle deltagere klokken 8.30 i Rønde Idrætscenter.

Praktiske oplysninger
Dato: Lørdag den 16. september 2017
Morgenmad: 8.30 - Rønde Idrætscenter, Skrejrupvej 9B, 8410 Rønde
Starttid: 10.30 - Rønde Idrætscenter
Sluttid: Ca. 15.00 - Tangkrogen i Aarhus

Der er mulighed for transport inkl. cykel og sportstaske fra Aarhus til Rønde. Afgangstid kl. 08.00. Hvis du ønsker at benytte denne mulighed, så vælg dette transportønske i "rullegardinet" ved bestilling.
Der er åbent for omklædning i Rønde Idrætscenter fra kl. 07.30 og fælles morgenmad for alle deltagere fra 8.30 til 10.00. Velgørenhedsløbet starter kl 10.30.

Spørgsmål rettes til Tom Lund Sportsmanagement på tlf. 29 48 48 48.

Emner

  • Cykling

Kategorier

  • landevejscykling
  • pndr2017
  • postnord danmark rundt