Pressemeddelelse -

Fem U23-ryttere klar til 166 kilometer VM-løb i Dohas gader

Udtaget er:

Mads Pedersen (Team Stölting Service Group)
Kasper Asgreen (Team VirtuPro – Velo Concept)
Mads Würtz Schmidt (Team VirtuPro – Velo Concept)
Michael Carbel (Team Stölting Service Group)
Emil Vinjebo (Team Giant Scatto U23)

Om udtagelserne begrunder U23-landstræner Anders Lund:

-Ruten er flad. Med andre ord er det et VM for hurtige folk. Derfor kommer vi også til at forberede os på, at vi skal køre for vores hurtigste afsluttere, som på papiret er Carbel og Mads P, forklarer Lund, der tror på dansk metal, uden dog endnu at ville resultatmålsætte:

-Vi har kvaliteten til at køre med om medaljerne. Når vi nærmere os, kan vi blive mere specifikke på den konkrete resultatmæssige målsætning.

De danske U23-ryttere ligger øjeblikkeligt på en ottendeplads i Nations Cuppen, hvilket har givet fem startpladser til det forestående U23 VM-løb. De fem bedst placerede nationer har seks ryttere med.

U23-rytterenes VM-linjeløb køres torsdag den 13. oktober på rundstrækning i Quatars hovedstad Dohas gader. I alt skal rytterne ud på 166 kilometer.

Mandag den 26. september udtages det danske Herre Elite-landshold. 

Related links

Emner

  • Sport

Kategorier

  • landevejscykling
  • dcu

Danmarks Cykle Union (DCU) er en interesseorganisation for aktive cykelryttere, og alle der klæder om og bruger cyklen som konkurrence-, trænings- og motionsredskab. DCU består af mere end 300 klubber og med samlet set over 30.000 medlemmer, fordelt over hele landet. Klubberne spænder vidt fra motionsklubber med fokus på hygge og sjov, til sport- og eliteklubber med ryttere på absolut topniveau.

Det betyder, at Danmarks Cykle Unions medlemmer både er dem der cykler for sjov, og dem der vinder medaljer til EM, VM og OL hvert år.

DCUs formål er at aktivere flest mulige personer på alle niveauer og sikre den enkeltes udviklingsmuligheder indenfor cyklesportens rammer.

Danmarks Cykle Union er medlem af Danmarks Idrætsforbund og er Team Danmark Verdensklasseforbund, fordi vi vinder medaljer til Danmark.

Relateret materiale