Pressemeddelelse -

Officiel startliste: PostNord Danmark Rundt 2017

På Hotel Scandic i Hvidovre blev startlisten til dettes års PostNord Danmark Rundt mandag eftermiddag officielt bekræftet.

Se startlisten her (åbner i nyt vindue). Se vedhæftet PDF.


Til start i den 27. udgave af PostNord Danmark Rundt stiller både store danske- og udenlandske ryttere, og løbsdirektør Jesper Worre tør godt love cykelløb på internationalt højt niveau de kommende fem dage:

- Med ryttere som Nacer Bouhanni og John Degenkolb til start, er jeg sikker på at vi får et underholdende cykelløb på højt internationalt niveau at se, siger løbsdirektør Jesper Worre, der på ingen måder udelukker de danske ryttere og holds chancer:

- Vi har efterhånden understreget det nogle gange, men de danske kontinentalhold synes stærkere end nogensinde. Derfor tror vi også på, at de kan drille de store udenlandske hold og ryttere i PostNord Danmark Rundt 2017. 
 
Om chancerne for en dansker i den blå førertrøje på podiet i Aarhus efter 5. og sidste etape, vurderer han:

- Det er svært at komme udenom Michael Valgren i det her løb, uanset hvilke store internationale navne som vi får til start. Men også Mads Pedersen ligner et alvorligt og seriøst bud på, hvis ikke en sejr, så en podieplacering. Det bliver spændende at se hvad Trek-Segafredo mandskabet har i tankerne, for de stiller på papiret med det stærkest hold, siger Worre, der peger på september-vejret som en mulig afgørende faktor i årets løb:

- Vejrudsigten lover blæst og masser af sidevind på flere af etaperne. Det bliver hårdt for rytterne og underholdende for publikum. 

Jakob Fuglsang er med tre samlede sejre den, der har vundet PostNord Danmark Rundt flest gange. Den forsvarende vinder Michael Valgren kan tangere Fuglsangs rekord med endnu en samlet sejr i år.

De 126 startende ryttere i dette års PostNord Danmark Rundt præsenteres tirsdag fra kl. 11.15 på scenen foran Frederiksberg Rådhusplads. Masterstarten går kl. 12.50.

Related links

Emner

  • Sport

Kategorier

  • postnord danmark rundt

PostNord Danmark Rundt køres fra den 12. til 16. september fra øst mod vest. Rytterne præsenteres i år på Frederiksberg Rådhusplads, mens årets finale kommer til at foregå på en kuperet rundstrækning i den europæiske kulturhovedstad Aarhus. DR sender live fra alle etaperne.

Etapeløbet Danmark Rundt, arrangeret af Danmarks Cykle Union, blev første gang afviklet i 1985. Matti Breschel har med ni etapesejre rekorden for flest etapesejre i løbet. Se mere statistik her (åbner i nyt vindue).

Konkurrencer i PostNord Danmark Rundt 2017
PostNord #førertrøjen (samlet klassement)
SKODA #ungdomstrøjen (Født i 1995 eller senere, samlet klassement)
Virtu Cycling #pointtrøjen (pointkonkurrencen)
Make-A-Wish Ønskefonden #bakketrøjen – sponseret af Sunweb (bakkekonkurrencen)
Julemærkefonden #fightertrøjen (fighterkonkurrencen)

Etaperne 2017
12. september 1. etape: Frederiksberg - Kalundborg 176,6 km
13. september 2. etape: Svendborg - Odense 183,8 km
14. september 3. etape: Otterup - Vejle 183,6 km
15. september 4. etape: Enkeltstart Randers 17,8 km
16. september 5. etape: Ebeltoft - Aarhus 198 km

Relateret materiale