Pressemeddelelse -

Byen får et nyt live talkshow

På den første DAC Midweek får publikum indblik i en række begivenheder, som hver især sætter deres aftryk på byen og skaber nye, midlertidige fællesskaber. Festivalerne og street initiativer skyder op som aldrig før, og mange af dem finder sted ude i byens rum – ikke inde i koncerthuse og teatre. Hvordan er de med til at forme byen og vores måde at bruge den på? Hvordan holder byen styr på det ustyrlige, spontane og improviserede? Hvilke behov for festivaler og begivenheder skaber byudviklingen i disse år?

I talkshowet møder publikum frontfigurerne fra Distortion (Thomas Fleurquin), Color Run (Claus Nielsen), Copenhagen Fashion Week (Anne Christine Persson), Copenhagen Street Food (Jesper Møller og Dan Husted), Frost Festival (Mikael Pass) og Copenhagen Architecture Festival (Josephine Michau). Fabian Holt, lektor fra RUC i visuelt kultur og performance design, er aftenens vært. Fabian har specialiseret sig i strategisk design og kommunikation inden for livemusik og kulturbegivenheder. Han er forfatter til artiklerne "Rock Clubs and Gentrification in New York City," "New Media, New Festival Worlds," samt antologien Musical Performance and the Changing City.

De fem medvirkende begivenheder repræsenterer alt fra løb til mad, men fælles for dem alle er, at de er bruger byens rum som ramme; Distortion flytter festen ud i byrummet, Copenhagen Fashion Week gør gaden til en catwalk og Color Run sætter kulør på vores parker. Til sammen er de med til at skabe en ny urban livsstil, hvor festivaler og begivenheder spiller en uundværlig rolle for livet i fremtidens byer.

DAC& Cafe serverer pulled pork burger og som en del af billetten tilbydes en forfriskning.

Hvad: DAC Midweek #1: Ustyrlige byoplevelser

Hvornår: onsdag d. 25. marts kl. 18.30-20.30 (dørene åbner 17.30, DAC Midweek lukker kl. 21.30)

Hvor: Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, 1401 København K

Pris: 60 kr. inkl. Midweek Mule drink

Læs mere om DAC Midweek her: www.dac.dk/midweek

For yderligere information kontakt:

Kommunikationsmedarbejder Kristina Neel

Mobil +45 2365 4045, E-mail knj@dac.dk

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • onsdag
  • underholdning
  • vidensoplevelser
  • talkshow
  • drinks
  • mødested
  • arkitektur
  • byudvikling

Dansk Arkitektur Center (DAC) er Danmarks nationale center for udvikling og formidling af viden om arkitektur, byggeri og byudvikling. DAC er en projektorganisation med finansielt grundlag i et offentligt-privat partnerskab mellem Realdania og staten. Staten er repræsenteret ved Erhvervs- og Vækstministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.